Løkke-regeringen lagde ved præsentationen af finanslovsforslaget for to uger siden vægt på, at det offentlige forbrug vil stige med 0,5 procent i 2018.
Det er noget mere, end kritikerne på venstrefløjen havde frygtet, skriver Politiken.
Inddrages regeringens to store reformer, skatte- og erhvervsudspillet, ser billedet anderledes ud. Så stiger det offentlige forbrug med 0,4 procent, og så er der i runde tal 500 millioner kroner mindre til velfærd.
Medregner man de to reformer, som blev præsenteret i samme uge, kan regeringen ikke holde målsætningen om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent.
For at finansiere reformerne tager regeringen nemlig blandt andet penge fra det, den kalder overførselsområdet. Det vil betyde færre penge til det offentlige forbrug, som derfor kun vil stige med 0,4 procent.
Det skriver regeringen i en note:
- I 2018 skønnes justeringerne af overførslerne med videre beregningsteknisk at indebære en reduktion af det offentlige forbrug med 0,5 milliard kroner, som reducerer den offentlige forbrugsvækst til 0,4 procent.
At regeringen ikke tydeligere har fremlagt konsekvenserne af sine skattelettelser skaber fornyet irritation i støttepartiet Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke står på mål for den politik, man har, siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til Politiken.
- Man bliver jo træt af, at historiefortællingerne ikke er rigtige. Det er fair nok, at regeringen har en politik, der hedder, at man hellere vil bruge penge på skattelettelser.
Selv om man skal dykke ned i en note i baggrundsmaterialet, før man finder tallet 0,4 procent, mener finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen "har lagt tingene åbent frem".
- Det her er noget, vi selv har skrevet. Det er ikke noget, som er udregnet på baggrund af en ting, som ikke er offentligt tilgængelig. Det ligger i vores rapport og andet, så det er svært at påstå, at vi skjuler ting, siger finansministeren.
/ritzau/