Dansk erhvervsliv måtte omtrent en gang om ugen lægge ryg til en ny skat eller afgift, mens Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister.
VK-regeringen indførte i sine godt to år med Løkke i front i alt 131 nye skatter eller afgifter, og de 101 af dem blev i større eller mindre grad betalt af danske virksomheder, skriver Politiken.
Det viser den første komplette kronologiske gennemgang af VK-regeringens skattebyrder, som Skatteministeriet har foretaget.
- Det illustrerer desværre, at der også var forhøjelser af virksomhedernes omkostninger under den tidligere regering, siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, til Politiken.
- Hver gang, der er blevet lagt byrder på erhvervslivet, har vi gjort opmærksom på, at det er den forkerte vej at gå, tilføjer han.
Tine Roed, direktør i Dansk Industri, oplevede midt i afgiftsregnen heller ikke tryghed:
- Som udgangspunkt havde VK-regeringen et skattestop, som vi var glade for. Det ændrer imidlertid ikke det faktum, at vi oplevede en lang række indgreb af negativ karakter på afgiftssiden.
- Selskaberne oplevede, at de forudsætninger, de havde gjort deres investeringer under, blev ændret, siger hun til Politiken.
Mange af de ekstra byrder til virksomhederne stammer fra skattereformen i 2009.
Den er der generelt tilfredshed med i erhvervslivet, fordi den sænkede danskernes indkomstskat med 30 milliarder kroner og dermed gav dem flere penge mellem hænderne til forbrug.
Men virksomhederne betalte også en stor del af regningen, skriver Politiken. Blandt andet i form af en multimedieskat, en lønsumsafgift og en fedtskat, som Venstre og de konservative siden har fortrudt.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, var skatteminister i syv år frem til 2010. Han erkender, at erhvervslivet stod for en del af finansieringen af skattereformen i 2009. Men til sit eget bedste, lyder det.
- Man kan ikke bare kigge på antallet af paragraffer, der bliver ændret. Hvis du kigger på de stigninger, der kom for erhvervslivet, hænger de nøje sammen med, at vi fik sænket marginalskatten, siger Kristian Jensen til Politiken.
Han mener blandt andet, at det gav en "klar forbedring" af Danmarks konkurrenceevne og erhvervsklima.