Hvis elever med særlige behov skal rummes i almindelige folkeskoleklasser, som regeringen ønsker, kræver det både god tid til forberedelse og velvillige, engagerede lærere.
Lockouten af landets skolelærere risikerer derfor at spolere regeringens storstilede inklusionsprojekt, lyder det fra formanden for Undervisningsministeriets videnspanel for inklusion, professor Susan Tetler, skriver lærernes fagblad, Folkeskolen.dk.
- Hvis man har modstand og føler, at der er foretaget et overgreb mod en, og man beslutter sig til at arbejde efter reglerne, det kan inklusionsprojektet nok ikke holde til. Om det dør eller udsættes på ubestemt tid, det ved jeg ikke, siger hun til Folkeskolen.dk.
Susan Tetler mener, at resultatet af lockouten er helt afgørende for, om inklusionsprojektet bliver en succes, fordi det vil kræve en ekstra indsats fra folkeskolelærerne at få inkluderet elever fra specialklasser i de almindelige timer.
- Den kan gennemføres i den forstand, at man helt sikkert holder fast i, at børnene overføres, siger Susan Tetler.
- Det er mere kvaliteten af inklusionsarbejdet, jeg er bekymret for. Om det bare bliver en fysisk overflytning uden kvalitet i det daglige læringsarbejde, tilføjer professoren.
Hvis resultatet af lockouten bliver, at lærerne får flere undervisningstimer med mindre forberedelse, så har Susan Tetler svært ved at se, at inklusionen kan lykkes.
For inklusion kræver både faglig forberedelse og grundige overvejelser om elevernes sociale sammenspil.
- Jeg vil gerne væk fra tanken om, at lærerne skal være ildsjæle og have hjertet på rette plads. Ja, det skal de også have, siger hun.
- Men det kræver altså også nogle tænkninger, strategier og redskaber og en variation af arbejds- og undervisningsformer at trække på. Og det kendskab får man altså ikke af sig selv, fordi man har hjertet på rette sted, siger hun.
Hun mener ikke, at det er rimeligt at spare i en udviklingsfase. Tværtimod burde der være ekstra tid til forberedelse i en periode, for at projektet skal blive en succes, lyder det.
Et bredt flertal af folketingets parter står bag ønsket om at inkludere elever, som tidligere har gået i specialklasser, i den almindelige undervisning. Det skal dels styrke fællesskabet og dels spare penge, som kan bruges andre steder i folkeskolen.
Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning bruges cirka 30 procent af det samlede budget i folkeskolen på specialundervisning hvert år.
/ritzau/