Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, advarer kraftigt mod de stramme regler for førtidspension: Folk bliver kronisk stressede og får depressioner.
Det kræver et godt helbred at søge førtidspension i Danmark, hvis man skal tro beretningerne fra Anders Beich, der er læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
Og det har ansøgerne i hovedreglen ikke. Kandidater til førtidspension er ofte mennesker som den parkinsonramte Ulla Astrup med den skæve ryg eller kørestolsbrugeren Charlotte Pedersen, der måtte vente i 11 år, før hun for nyligt blev tildelt førtidspension.
Og det er ikke sjældent, at ansøgere må vente så længe på førtidspension, og det har store menneskelige konsekvenser, mener formanden.
- De langvarige forløb, der kan strække sig over flere år, slider folk op; de bliver kronisk stressede og får depressioner oven i den sygdom, de har i forvejen, siger Anders Beich til Weekendavisen og henviser blandt andet til de såkaldte ressourceforløb.
Lægens ord bliver underkendt
Anders Beich undrer sig desuden over, at lægeerklæringer tit bliver ignoreret, når jobcentrene vurderer borgernes sager.
- Selv om det fremgår af lægeerklæringer, herunder også dyrt indkøbte speciallægeerklæringer, at funktionsevnen er reduceret til det ubetydelige, bliver borgeren typisk sendt ud i nye arbejdsprøvninger af, om ikke der skulle gemme sig noget arbejdsevne et eller andet sted, siger han til avisen.
Det er den tidligere buschauffør Marianne Mogensen et eksempel på. Ifølge hendes journal fra Frederiksberg Hospital, kan Marianne Mogensen ikke helbredes og har ifølge journalen "en svær fibromyalgi med stort set ophævet arbejdsevne". Alligevel mener Vordingborg Kommune, at hun kan arbejde i én time om ugen frem for at være på førtidspension.
Mistanken slider
Som praktiserende læge har Anders Beich selv haft en patient, som forgæves forsøgte at få førtidspension. Hun endte med helt at give op.
- Hun tog sit eget liv og skrev i et afskedsbrev, at det, som havde belastet hende mest, var at være under evig mistanke for at ville snyde systemet. Hendes lungefunktion var på 30 procent af det normale, og hun måtte gå rundt med en ilt-flaske. Hun havde alle forudsætninger for at få førtidspension. Men hun skulle ud og arbejdprøves ved en drejebænk, siger han til Weekendavisen.
Læs også Avisen.dks historie om 54-årige Henny Soelberg, der i juni fik nej til førtidspension af Fredericia Kommune og nu skal i gang med et praktikforløb.
Hendes læge skrev i marts 2016:
"Patienten lever på grænsen af en katastrofe. Hun har et ustabilt led i sin ryg og er derfor ude af stand til at påtage sig nogen form for arbejde. Tilstanden er stationær, uden udsigt til forbedring, og alle behandlingstiltag er forsøgt."