Begrebet ammehjerne er måske ikke helt hen i vejret, hvis man skal tro forskere fra Singapore.
Måske skal man bare give udtrykket omvendt fortegn. Forskerholdet har nemlig vist, at mødre i bogstaveligste forstand deler hjerne med deres afkom.
I forsøg med mus kunne Xio-Wei Tan og hans kolleger konstatere, at stamceller fra museungen fandtes i moderens hjerne efter fødslen. Her havde de udviklet sig til hjerneceller ? neuroner ? og blandet sig ind i moderens egen hjerne.
Man har længe vidst, at fostre helt bogstaveligt gik i blodet på deres mødre, fordi nogle af fosterets stamceller krydser livmoderen, men det er første gang man har set, at de bliver en del af hendes hjerne, siger hjerneforsker Thomas Ramsøy fra Hvidovre Hospital.
»Studiet er dybt fascinerende og overraskende. Ud over at det har potentiale inden for stamcelleterapi efter hjerneskader, stiller det jo nogle interessante spørgsmål til mødres mentale tilknytning til deres biologiske børn,« siger han.

Selvlysende hjerne

Forskerne kom frem til de kontroversielle resultater ved at krydse en genetisk ændret hanmus med en almindelig hunmus.
Forskere havde ændret hanmusens arvemateriale, så han producerede selvlysende proteiner i sine stamceller. Eftersom musefostrene jo er halvt deres mor og halvt deres far, får musebarnet også selvlysende stamceller.
Overraskende nok opdagede forskerne, at moderen under graviditeten pludselig også havde selvlysende celler i hjernen. Og når de kiggede på moderens hjerne fire uger efter fødslen, havde hun endda flere selvlysende celler i sin hjerne end under graviditeten. Altså levede og voksede ungens celler i hendes hjerne efter graviditeten.

Mor arver fra barn

Hvorfor moderens hjerne på den måde optager fosterets celler, og hvad deres rolle er, ved man endnu ikke. Men forskerne kunne også se, at hvis moderen fik en hjerneskade, var det fosterets stamceller, som gik ind og reparerede skaden.
»Hvad det her betyder for moderens tankevirksomhed og omsorg for barnet, ved man endnu ikke, det behøver man flere studier til. Men måske er det en mekanisme, der er udviklet, så fosteret kan give moderen bedre levevilkår og mentale evner til at tage sig af det,« siger Thomas Ramsøy.

Klogere med børn

Han mener, at resultaterne er interessante at gå videre med for hjerneforskere.
»Jeg ville for eksempel gerne undersøge, om kvinder, der har fået børn, reagerer anderledes på hjerneskader end kvinder, der ikke har født børn. Og om der er nogen forskel generelt på mor-hjerner og ikke-mor- hjerner«, siger han.
Om resultaterne tyder på, at man bliver klogere, jo flere børn man får, vil Thomas Ramsøy ikke sige noget om.
»Men det kunne være interessant at undersøge, om mødre får nogle særlige fordele i forhold til ikke-mødre. Er der konsekvenser af at få mange børn i forhold til få, forskelle på, hvordan moderen tænker om sit barn, og er der stor forskel på, hvor meget fostre går ind i morens hjerne,« siger han.

Far er i mors hjerne

Et af de mere pudsige perspektiver er, at kvinder efter en graviditet er mere end bare følelsesmæssigt knyttet til barnets far. For fosterets celler har halvdelen af sit arvemateriale fra faderen. Og hvis barnets celler vokser i moderen, efter at hun har født, så gør faderens arvemateriale også.
»En af mine kolleger jokede med det for nylig. Hvis man er blevet skilt fra faderen til sine børn, så må det være grumt at vide, at man slæber rundt med sin eksmands hjerneceller i hovedet for evigt«, griner Thomas Ramsøy.
Derfor er det måske værd at overveje for en kvinde, om hun får barn med en klog mand. Hvis ikke, kan man aldrig vide, hvilke følger det får for åndslivet.