Det lykkedes ikke Australien at spille sig videre ved VM i Sydafrika. Men hjemme på kontinentet har de fået deres første kvindelige premierminister nogensinde.
Julia Gillard er netop blevet indsat på posten, efter partifælden Labour-leder Kevin Rudd er trådt tilbage.
Det sker, fordi Labour er gået stærkt tilbage i meningsmålingerne forud for næste parlamentsvalg, der finder sted til oktober. Gillard overtager altså posten uden, at der har været udskrevet valg.
"Jeg tror på, at jeg har et ansvar for, at Labour kommer ud af næste valg som landets stærkeste," lød det fra den nyslåede leder kort før indsættelsen ifølge BBC.