2.000 kroner om måneden. Det er hvad Marianne fra Aalborg og hendes søn har til mad, tøj og andre uforudsete udgifter, når alt andet er betalt. Det er virkeligheden for den lille familie, efter at kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober.

Når Marianne kigger på sin konto d. 1 i måneden, kan hun se, at der tikker 13.954 kroner ind. Af dem udgør kontanthjælpen 10.200 kroner, boligstøtte 621 kroner, børnecheck og børnetilskud 1.833 kroner om måneden, mens børnepenge fra faren udgør 1.300 kroner. 

De knap 14.000 udgør kontanthjælpsloftet, og er altså det maksimale, man som enlig forsørger med et barn kan få udbetalt. Det er 1.850 kroner mindre om måneden, end Marianne modtog før loftets indførsel, og det kan mærkes, fortæller Marianne, der har udleveret sit budget til Avisen.dk for at vise, hvordan hverdagen ser ud for en kontanthjælpsmodtager.

NYHEDER

Læs også:

Nyt forsøg overrasker: Pæne tænder får misbrugere i job

Køber genbrugstøj

Tidligere har Avisen.dk undersøgt, hvordan blå blok's kontanthjælp kan ende på over 20.000 kroner. Men hvordan ser en kontanthjælpsmodtagers pengepung ud, efter at loftet er trådt i kraft 1. oktober?

- Når måneden er slut, har vi ikke en krone på kontoen, og vi har sædvanligvis ikke nogle penge de sidste 5-6 dage i måneden. Har vi brug for tøj, går vi i genbrugsbutikken og køber et par Hummelbukser til 30 kroner. Min søn er heldigvis ikke så gammel endnu, at det går ham på, fortæller Marianne til Avisen.dk.

Hun har været på kontanthjælp i seks år, da hun døjer med en alvorlig rygskade og en række psykiske problemstillinger. 

NYHEDER

Læs også:

"Hvad skal vi gøre, når forældre bliver sat på gaden med deres børn i favnen?"

I alt har Marianne faste udgifter for 11.954 kroner om måneden. Huslejen til hendes treværelses lejlighed i Aalborg ligger på 5.600 kroner om måneden inklusiv vand, varme og el, mens andre faste udgifter som blandt andet indbo- hunde og sundhedsforsikringer, en lille kabelpakke og internet ligger på 2.600 kroner om måneden. Marianne har ingen bil, og da sønnens skole ligger lidt væk bruger familien 580 kroner om måneden på to buskort. Hun har også bevidst valgt det billigste telefonabonnement, der dækker både Mariannes og hendes søns forbrug, på 168 kroner om måneden. 

Hårde prioriteringer for sønnens skyld

På trods af at pengene er små, prioriterer Marianne sin søn højt. Han går derfor på privatskole, hvilket koster 1.200 kroner om måneden. Men det er ikke en beslutning, som Marianne fortryder.

NYHEDER

Læs også:

Historiker om indsamling til fattige danskere: Bringer minder om fortiden

- Det har vist sig, at have været et godt valg, da han har nogle problemer med generthed, og det ekstra fokus på ham betyder, at han ikke bare sidder alene. Det er et mere tæt miljø end på en folkeskole, og det betyder meget for ham, siger Marianne.

Indtil for to år siden betalte faren halvdelen af skoleudgifterne, men det er han for nylig holdt op med. Sagen er nu overgået til SKAT, men den enlige mor fra Aalborg står i dag stadig med hele regningen selv. 

NYHEDER

Læs også:

Kontanthjælpsloftet gør kommunerne kreative

- Jeg prioriterer jo min søn over mad og sjov. Han vil blive sat meget tilbage, hvis jeg tog ham ud, og da han startede i skole anede jeg jo heller ikke, at det økonomisk ville ende sådan her, siger Marianne.

Marianne har også købt to computere til sin søn, en billig til derhjemme og en til skolen, da man på privatskolen selv skal sørge for elektronisk udstyr. Dem afdrager hun 625 kroner på om måneden. Hun afdrager også 1.000 kroner om måneden på lån. Halvdelen af dem går til et gammelt forbrugslån fra år 2000, mens de sidste 500 går til et tre år gammelt kviklån, som Marianne oprettede for at kunne tage en kort ferie til Grækenland.

- Jeg var simpelthen nødt til at komme lidt væk. Jeg var ved at få pip af det hele, siger Marianne, hvis budget ikke normalt efterlader rum til nogen form for ferie.

NYHEDER

Læs også:

Kontanthjælpsmodtagere søger job hos vikargigant efter nye regler

Du kan se hele Mariannes budget i nedenstående faktaboks.

Kan det betale sig at arbejde?

Efter Marianne besluttede sig for at dele sit budget, har Avisen.dk undersøgt, hvor stor en gevinst hun vil have, hvis hun i morgen fik et arbejde som SOSU-assistent. 

Da regeringen tilbage i marts besluttede at indføre kontanthjælpsloftet, var det ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) nemlig for at skabe et incitament til at arbejde.

- Det har været vigtigt for regeringen, at kontanthjælpsloftet har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden, skrev han dengang i en pressemeddelelse. 

NYHEDER

Læs også:

Opråb: Vær nu taknemmelig og tag ansvar

Forsørgelsesniveauet er altså de 2.000 kroner om måneden, som Marianne har hver måned til sig selv og sin søn, når faste udgifter er betalt.

Incitamentet til arbejde kan du se i nedenstående faktaboks. Via tal fra FOA og udregninger fra SKAT og Udbetaling Danmark kan vi nemlig se, at hvis Marianne startede som nyuddannet SOSU-assistent på 37 timer om ugen, vil hun have et månedligt rådighedsbeløb på hele 7.580 kroner. Det er 5.580 kroner mere om måneden, end hun har i dag.

Marianne er et opdigtet navn. Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Artiklen har foretaget få rettelser d. 7 november for at præcisere enkelte ting i Mariannes budget. Avisen.dk skrev blandt andet, at Marianne havde været på kontanthjælp i ti år. Hun har dog blot været på kontanthjælp i seks år. Avisen.dk beklager fejlen.

NYHEDER

Læs også:

Psykologformand om ledige: "Forældet form for pædagogik at tro, det hjælper at tale grimt om nogen"