Hvorfor spørge efter årstal og fakta, når man kan spørge efter forklaringer og årsager? Og hvorfor interessere sig for, hvornår kvinderne fik stemmeret, når man i stedet kan spørge hvorfor?

Integrationsministeriets netop offentliggjorte optagelsesprøve til dansk statsborgerskab – den såkaldte indfødsretsprøve – blev i går kritiseret heftigt af både eksperter og politikere.

Den er både alt for svær, og den har fokus på fakta i stedet for på forklaringer, lød nogle af dommene.

Men den kritik tager man med sindsro i Integrationsministeriet.

»Jeg tror, vi har ramt et meget godt niveau, for der har jo også været folk, der sagde, at den var for let, « siger kontorchef Frederik Gammeltoft og tilføjer, at prøven nu skal testes på to udvalgte sprogskoler.

En anden kritik gik på, at prøven var for snævert orienteret mod faktuelle spørgsmål – blot tre af testens i alt 200 spørgsmål begynder med ’hvorfor’. Det fik i går lektor på Danmarks Journalisthøjskole Erik Farmann til at ønske mere åbne spørgsmål.

»De faktuelle spørgsmål siger ikke noget om ansøgerens reelle viden om det danske samfund,« siger Erik Farmann.

Det afviser Frederik Gammeltoft:

»Vi er nødt til at lave objektive spørgsmål, hvor man ikke er i tvivl om svaret. Det nytter jo ikke, at vi beder ansøgeren kaste sig ud i en længere redegørelse for, hvorfor danske kvinder fik stemmeret. Det er mere rimeligt med spørgsmål, hvor der så vidt muligt er enighed om svaret,« siger han og medgiver dog, at testen i sin natur appellerer til folk, der er gode til at lære udenad.

»Men sådan fungerer mange andre tests jo også.«

Frederik Gammeltoft understreger, at ordblinde og andre ansøgere, der måtte have problemer med sprog, kan få særligt hjælp til at gennemføre eksamen.

Indfødsretsprøven bliver nu testet af elever på udvalgte sprogcentre, før Integrationsministeriet lægger sig fast på en endelig version om godt en uge. De første eksaminer kan tages i midten af marts, og lige nu venter 6.000 indvandrere på at få lov til at tage testen.