Det er decideret bekymrende, at Sundhedsstyrelsen ikke har reageret langt tidligere i sagen om de potentielt farlige underlivsnet, der er blevet indopereret i flere hundrede danske kvinder med nedsunket underliv.
Det fastslår Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde.
- Når der foreligger undersøgelser i udlandet, som peger på, at der kan være komplikationer, så skal der reageres. Den tvivl om risici, der er rejst, bør komme patienterne til gode, siger Sophie Løhde.
Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Henrik G. Jensen sagde søndag aften til TV2 News, at man har styr på sagen, og at antallet af skader har været relativt begrænsede.
Internationale studier har vist, at op mod 10 procent af nettene giver problemer og i enkelte tilfælde har de ført til døden.
Og derfor mener Sophie Løhde ikke, at man har gjort nok.
- Man kan ikke sætte sig ned og læne sig tilbage. Når der er en potentiel risiko og fare, og man har kendt den i lang tid, så bør der reageres, siger hun.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) oplyste i en mail søndag til Ritzau, at hun vil have en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Hos Socialdemokraterne peger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen mod EU for en løsning.
EU-reglerne for at få godkendt medicinsk udstyr som kunstige hofter, brystimplantater og underlivsnet er for lempelige, mener Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, søndag.
Sophie Hæstorp Andersen er enig: Reglerne skal strammes hurtigst muligt.
- Det skal være lige så sikkert som at spise en pille, når en patient får indopereret en ny hofte, brystimplantater eller andet. Og det skal ske så hurtigt som muligt. Derfor presser ministeren naturligvis også på i EU-regi, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Sophie Løhde mener ikke, at der er tid til at vente på EU.
- Vi må overveje, om reglerne på nationalt plan skal skærpes, så man reagerer langt skarpere i sådanne sager, siger hun.