Hvis man vil have dansk statsborgerskab, så er det ikke altid nok med danskkundskaber, bestået indfødsretsprøve, ren straffeattest, en samtale med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og underskrift på, at man er loyal over for de demokratiske idéer.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for ansøgeren af overbevise medlemmerne af Folketingets Indfødsretsudvalg ansigt til ansigt. Det mener De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader.
- Jeg vil gerne kunne sidde og udspørge nogle af dem, der gerne vil have statsborgerskab: Hvorfor vil du egentlig gerne have statsborgerskab? Hvad er din holdning til vores demokrati, frihedstraditioner, kønsligestilling og til homoseksuelle og så videre, siger Khader til Politiken.
Ifølge avisen har den konservative politiker tidligere leget med tanken.
Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, kalder forslaget for glimrende.
PET skal ifølge Naser Khader kunne udpege personer, der flirter med ekstremisme. Disse personer skal så mødes med udvalget.
Socialdemokraterne vil gerne se det endelige forslag, inden man tager stilling. Men indfødsretsordfører Astrid Krag mener, at man skal kigge på det med et åbent sind.
Liberal Alliances indfødsretsordfører, Christina Egelund, er til gengæld imod tanken.
- Jeg synes ikke, at jeg eller andre politikere med politiske briller skal vurdere et menneskes statsborgerskabsansøgning. Det kan udvikle sig til en kultur, hvor man tildeler eller afviser statsborgerskab ud fra politiske betragtninger, og det er jeg imod.
- Vi skal ikke være sagsbehandlere, siger hun til Politiken.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) henviser til Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen. Han kalder intentionerne gode, men han er alligevel ikke for forslaget.
- Jeg har bare svært ved at se, at den model, de lægger frem, kan løse problemet, siger han til Politiken og mener, at modellen vil få meget tilfældighed over sig.
/ritzau