En gennemgang af budgetterne i landets 98 kommuner viser, at børneområdet i 2017 samlet set lander på et rundt nul.

Det er pædagogernes fagforbund Bupls lokale foreninger, der har foretaget gennemgangen i forbindelse med, at kommunerne skal have vedtaget budgetterne senest 15. oktober.

Dermed er det andet år i træk, at der under ét ikke spares på børnene på landsplan, og det glæder Bupl-formanden, Elisa Bergmann.

- Det er rigtig positivt, at vi samlet set ligger på et nul. Det viser jo med al tydelighed, at nogle kommuner har set lyset og ved, hvor vigtigt det er at investere i en tidlig indsats, siger hun.

- Sidste år sagde vi, at det var historisk, at kommunerne samlet set valgte at investere 15 millioner på børneområdet i kølvandet på flere år med besparelser. Nu kan vi konstatere, at tendensen fortsætter.

39 af landets kommuner vælger dog at spare på børneområdet. 36 holder deres budgetter uændret, mens 23 investerer flere penge i børnene.

Det er altså primært større investeringer i de 23 kommuner, der samlet set gør, at der ikke spares på børneområdet.

Det så ellers helt anderledes ud for en måned siden, da der lå spareforslag ude i kommunerne på i alt 146 millioner kroner på området for de nul til fem-årige.

Den 16. september var status ifølge Bupl, at 54 kommuner ville spare på vuggestuer og børnehaver, mens 31 kommuner holdt budgettet i ro. Blot 13 kommuner ville sætte flere penge af.

Nu hæfter formanden sig ved de 39 kommuner, som har valgt at spare.

- Vi kan takke en mindre grupper kommuner for, at de investerer stort på børneområdet. Men vi kommer ikke udenom, at 39 kommuner sparer, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, fastslår Elisa Bergmann.

- Vi ved, at mange af de kommuner har et stort antal af udsatte børn. Det betyder, at det bliver endnu sværere at bryde den negative sociale arv. Så det er dybt bekymrende, at de til trods for det, alligevel vælger at spare, siger Bupl-formanden.