Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.
Lad det være sagt med det samme: Jeg troede aldrig jeg skulle sidde foran fjernsynet og hidse mig op, fordi to mennesker, jeg ikke kender, skændes om, hvem der har æren for, at en bøf ikke blev stegt for længe.
Eller anerkendende nikke og tørre en lille tåre bort, når en midaldrende dame tigger for sit tv-liv med ordene: ”Jeg drømmer bare om at bevise, at jeg har styr på mine stegetider…"
Jeg troede egentlig heller aldrig, bare sådan generelt, at jeg skulle blive glad for et reality-agtigt program, hvor folk laver mad. Jeg mener … jeg er typen, der synes, man skal have frataget sin stemmeret, hvis man står i ”Den store bagedyst” og vræler over en sammenfaldet sufflé.
Hvem gider æde brunkage
Men ”Hells’ Kitchen” på TV3, der havde premiere i sidste måned, har virkelig vundet, som afsnittene er løbet over skærmen. Og udstillet mere kendte konkurrenter som næsten fornærmende kedeligt tv.
Jeg mener … hvem gider æde en brunkage, hvis man kan få en bøf?Konceptet, der med Gordon Ramsey i spidsen tidligere været en seermagnet i USA og Storbritannien, går groft sagt ud på, at 14 mere eller mindre madkyndige mennesker skal oplæres og arbejde under superkokken Jakob Mielcke – på hans mere eller mindre fiktive restaurant Hell’s Kitchen.
Hver uge ryger en deltager ud, og sidste mand m/k vinder et årelangt mentorforløb med chéf Mielcke.
Det lyder kedeligt, men det er det langt fra.
Bevares, den slags tv kan ikke undgå at være bare lidt kunstigt, og det ser da også fjollet ud, når gæsterne angiveligt forlader restauranten i protest over langsom servering eller dårlig mad. Ligesom man godt kan blive borderline idiot af at høre på, at alle med kokkeambitioner kun kan svare ”ja, tak” eller ”nej, tak”, når de bliver spurgt om noget.
Men resten, det virker bare.
Mielcke er troværdi
Først og fremmest er Jakob Mielcke en blændende vært. I modsætning til flere af hans kollegaer, der også har taget turen fra køkkenet til tv-studiet.
”Hell’s Kitchen” har tidligere været sendt en enkelt sæson på dansk – for ti år siden på TV2. Det blev en bragende fiasko, bl.a. fordi Michelin-kokken Wassim Hallal viste sig at være bedre foran et komfur end foran et kamera.
Den – undskyld udtrykket – gennemtyggede Bo Bech, der i sidste årti var allestedsnærværende chefkok på TV3, var absurd kunstig.
Og hende damen og ham halvtyskeren på ”Den store bagedyst” siger aldrig andet end ”God finish” og ”Godt snit”, gør de?
Mielcke er derimod troværdig, nuanceret og ligner ikke en mand, der spiller en rolle.
Det samme gælder deltagerne, og her skal lyde en stor ros til programmets castere.
Maden i fokus
Selv i ”Gift ved første blik”, ”Landmand søger kærlighed” og associerede koncepter er de medvirkende karikerede og typecastede til at passe ind i et univers, hvor det handler mere om at få klip med i ”Natholdet” eller ”Dybvaaaaad!” end at finde den eneste ene.
De medvirkende i ”Hells Kitchen” er ægte og engagerede, og man griner ikke af dem, men føler med dem, når de (måske) saboterer hinandens kogetider – eller ryger i fysisk infight, fordi ”min mayonnaise fandeme ikke mangler salt”.
Endelig, så er det maden, der er i fokus i ”Hell’s Kitchen”. Ikke konflikterne, den mulige berømmelse, deltagernes baggrund eller de semi-kendte gæstekokke.
Man holder med den bedste kok – og ikke bare, som i ”Den store bagedyst”, den deltager man i det første program bestemmer sig for er mest charmerende.
Og ja, så lærer noget af at se programmet. Og ikke kun om stegetider og mayonnaise.
Jeg ved ikke, hvordan DR kategoriserer deres bagedyst, når de febrilsk forsøger at leve op til deres public service forpligtelse. Men hvis vi endelig skal betale licens, så ville det alt andet lige være mere fortjent at give den til kokkene end til konditorerne.
Ja, tak.
Du kan se den danske udgave af ’Hell’s Kitchen’ på TV3 hver onsdag kl. 20. De første otte afsnit ligger også på Viaplay nu.