Ifølge Avisen.dk’s rundspørge har hver sjette kokke-elev indtaget euforiserende stoffer enten dagligt eller ugentligt i deres seneste praktik. En yngre kok fortæller om sine oplevelser i det københavnske restaurationsmiljø.
Der er let adgang til at få fat i stoffer, når man arbejder som kok. Og i nogle restauranter er der sågar gruppepres på kokkene for at tage kokain eller andre former for narko.
Det fortæller en yngre kok, som Avisen.dk har talt med. Han fortæller her sin historie om, hvordan han kom at arbejde som kok, og om det hårde miljø med let adgang til euforiserende stoffer, som han i en meget tidlig alder stiftede bekendtskab med. Hans navn er her ændret til Jakob, men hans identitet er redaktionen bekendt.
Kom til Danmark som 13-årig
- Jeg var begyndt at lave meget ballade i 12-13 års alderen. Derfor begyndte jeg i mine ferier at arbejde som opvasker, og sidenhen køkkenassistent, i et køkken. Det gjorde jeg i hver eneste ferie i fire år, fortæller Jakob.
Han faldt hurtigt i hak med miljøet i køkkenet, som han selv beskriver som hårdt, men retfærdigt.
- Der er kontant afregning. Laver du en fejl, får du besked med det samme, men du lærer også nogle vigtige ting om respekt og disciplin, siger Jakob.
Som 17-årig besluttede han sig for at blive kok. Det var det, han kendte, og det var det, han var god til. Han startede derfor på Hotel- og Restaurationsskolen i Valby, men efter et par år stoppede han.
Arbejdsmiljø udfordres af misbrug
Efter Jakob var startet på skole, fik han en praktikplads på en af de bedre restauranter nord for København. Han havde ikke arbejdet i lang tid, før de ældre kokke en dag tog ham med ned på personaletoilettet under aftenserveringen for at dele en bane kokain.
- Jeg kan huske, at de lagde en bane kokain op til mig, og en af dem sagde: ‘Jeg kan mærke, at vi kommer til at arbejde sammen i lang tid, så du kan lige så godt blive en del af det’, hvorefter jeg rystende sniffede min første bane coke op i næsen som 17-årig, fortæller Jakob.
Jakob siger, at han ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med narko på arbejdet, men da han først fik øjnene op for det, kunne han se, at det florerede overalt.
- Jeg havde ikke tidligere tænkt på det, men efter jeg selv fik prøvet det, kunne jeg se, hvordan alle omkring mig var høje, mens de arbejdede. I løbet af en aften kunne der snildt løbe mellem fem og ti gram kokain eller amfetamin igennem kokkenes næsebor, siger Jakob.
Flere elever Avisen.dk har talt med fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at de nærmeste kolleger indtager euforiserende stoffer, når gæsterne kommer, og de skal til at lave mad. En af eleverne 20-årige Emil Nielsen fortæller:
- Det sker, at kokkene tager en bane eller ryger joint under service eller lige inden service for lige at gøre sig klar.
Nogle elever tager også selv stoffer. Ifølge Avisen.dk’s rundspørge svarer godt 15 procent, at de indtog euforiserende stoffer enten dagligt eller ugentligt i deres seneste praktik.
Nem måde at håndtere stress på
Modsat mange af dem han stod i lære med og arbejdede for, begyndte Jakob ikke at tage stoffer fast, men dog så meget, at han i dag godt kan se, at det var et problem.
- Det var ikke et problem i forhold til mit arbejde. Nogle gange var der så meget pres på, at stofferne var den nemmeste måde at håndtere stress på. Til gengæld kunne jeg godt se, at det var problematisk, at mange blev nødt til at starte dagen med at tage en streg for at komme i gang.
Jakob forklarer, at det var under sin elevtid, han første gang stiftede bekendtskab med det, men det har været alle de steder, han har arbejdet siden da. Han har arbejdet under køkkenchefer, hvor det var totalt uacceptabelt og fyringsgrundlag og andre steder, hvor køkkenchefen var mere laissez-faire med det, og nogle gange selv deltog.
- Jeg ved ikke med andre steder, men i København er pushernes største marked ikke Christiania og Nørrebro. Det er alle køkkenerne, og det har det været i lang tid, konkluderer Jakob oven på alle sine oplevelser.
Accepter eller stop
Jakob selv tager ikke længere hårde stoffer, men accepterer, at det er en del af det miljø, han arbejder i, og nok altid vil være det. Han bebrejder ikke nogen, at de gør det, og fortæller til Avisen.dk, at det at være kok er en livsstil, man vælger på godt og ondt.
- Stoffer er en del af gamet. Man arbejder med unge mennesker i en branche, hvor det går stærkt, hvor der serveres alkohol, og ofte arbejder man ud på de tidlige nattetimer. Enten lærer man at acceptere, at stofferne er der, eller også stopper du i branchen, siger han og fortsætter:
- Det er ikke en branche for sarte sjæle, man skal have hår på brystet og være indforstået med at arbejde meget, og under forhold en ”kontorrotte” aldrig ville overleve. Mange finder ud af hen ad vejen, at det ikke er noget for dem, og det er helt fair. Det kan også være, at de er kommet det forkerte sted hen, for der er selvfølgelig også steder, hvor forholdene er gode, og narkotika, druk og fest på ingen måde er accepteret. Men det er færre, end man måske går og regner med, slutter Jakob.
3F: Sygt arbejdsmiljø
I fagforeningen 3F er man rystet over det, der finder sted i nogle af landets køkkener og kalder arbejdsmiljøet sygt. I en rundspørge, Avisen.dk har foretaget blandt de danske kokkeelever, svarer godt 15 procent, at de i løbet af deres seneste eller nuværende praktikperiode i gennemsnit har indtaget euforiserende stoffer hver dag eller en eller flere gange i løbet af en uge.
- Det er jo tegn på, at der nogle steder er et sygt arbejdsmiljø, hvis man er nødt til at dope sig med stoffer for at få en arbejdsdag til at fungere, siger forhandlingssekretær i 3F, Bo Christensen.
Bo Christensen er selv uddannet kok. Han har selv oplevet, at der i branchen altid har været stemning for en fyraftensbajer, efter man har kørt en hård service sammen med fuld knald på. At nogen så tager skridtet videre, kan de hos 3F kun advare mod og rådgive om, og så håbe, at de unge tager det til sig.
- Vi har med unge mennesker at gøre, der måske først skal møde sent dagen efter. Jeg har forståelse for, at det med at runde den lokale er en af de sociale ting ved arbejdet, men man skal også passe på sig selv, og det prøver vi at rådgive vores medlemmer om, siger Bo Christensen.
Rundspørgen er sendt ud til alle kokkeuddannelser i hele landet, som udbyder gastronomuddannelsen. I alt 11 skoler har fået rundspørgen tilsendt, heraf har 6 valgt at deltage fordelt over hele landet. Her har vi spurgt de elever, som har været i praktik om spørgsmål vedrørende deres arbejdsmiljø. Herunder mobning, vold og generel sundhed på arbejdspladsen, når de er i praktik.
I Danmark er der ifølge KHRU (Køkken Hotel Restaurant Uddannelse) 2.275 kokkeelever, som er i gang med hovedforløbet, hvor de er i praktik. 142 har svaret på rundspørgen, svarende til seks procent. Rundspørgen er herudover uddelt elektronisk i en facebookgruppe for landets kokkeelever. For at sikre individuelle besvarelser, har det kun været muligt at svare en gang fra hver særskilt IP-adresse.
UDVID 