Abdalla Mahamud var engang mentor for en ung, arbejdsløs mand på omkring tyve år:
Han havde et enormt hashmisbrug og var svær at holde fast i noget som helst, måske havde han psykiske problemer. Han var aggressiv og kommunen kunne slet ikke få kontakt til ham.
Men sammen med en kollega - en jobkonsulent - lykkedes det Abdalla Mahamud at komme ind på livet af ham. Der gik tre måneder, hvor Abdalla Mahamud mødtes med den unge dreng minimum en gang om ugen. Han havde ikke nogen fast adresse, så han boede bare hos bekendte. Derfor mødtes de som regel og gik en tur. Abdalla Mahamud brugte meget tid på at motivere og finde frem til, hvilke muligheder han havde, for at vise, at det hele ikke var så håbløst.
Efter mange samtaler fandt de frem til et passende praktiksted, som kunne rumme den unge mand og hans udfordringer. De havde blandt andet fundet ud af, at han havde indlæringsvanskeligheder og var ordblind. Men den unge mand fik en praktikplads, som han senere vekslede til en elevplads. I dag er han færdiguddannet og har fast arbejde.
En social opgave
Historien er én af 43-årige Abdalla Mahamuds solstrålehistorier fra de mere end fire år som mentor i Kerteminde Kommune, hvor han i dag er tilknyttet ungeafdelingen. Her kan han med egne øjne se effekten af mentorordningen, der har en meget social tilgang til opgaven.
- Det drejer sig mest om at hjælpe folk, der har udfordringer udover ledigheden. Det er som regel misbrugs- eller psykiske problematikker, de døjer med. Mit arbejde består først og fremmest i at skabe en relation til de ledige, siger Abdalla Mahamud.
Han sidder til dagligt og skal forholde sig til komplicerede sager, ligesom han skal sørge for, at de unge mennesker møder op til lægen eller behandlinger på sygehuset. Han hjælper sygemeldte og unge uden en 9. klasses afgangseksamen og guider andre på vej videre mod uddannelse og arbejde.
Virker ikke
Men hvis det står til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal der fremover værre færre af sådan nogle som Abdalla Mahamud ude i kommunerne. Regeringen lægger nemlig med sit udkast til en finanslov for 2016 op til, at der skal spares 500 millioner kroner på at effektivisere indsatsen på kontanthjælps-området.
Der skal skrues ned for midlerne til nogle af de nuværende tilbud, der er sat i verden for at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. Og det rammer blandt andet den såkaldte mentorordning.
Et af argumenterne læner sig blandt andet op af en evaluering af ordningen, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) offentliggjorde i marts 2014. Den slog fast, at de færreste mentorstøttede er parate til ordinært arbejde eller uddannelse. Samtidig er de ofte så ringe stillet, at mentorerne i højere grad skal hjælpe med at løse personlige problemer.
Forskellig brug af ordning
Abdalla Mahamud har dog en formodning om, at de dårlige resultater i SFI-rapporten kan skyldes, at mentorordningen bliver brugt meget forskelligt i landets kommuner. Af den grund kan det være svært at måle, hvilken effekt det har, mener han.
Og selvom forskellene er blevet mindre, er der da også betydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger mentorordningen. Og så spiller det også en rolle, hvor man som mentor møder borgerne, mener Abdalla Mahamud.
- Selvfølgelig gør det en kæmpe stor forskel, om man møder borgerne hjemme, for mange af de borgere, jeg har kontakt til, har vi jo svært ved at få fat i. Det drejer sig om borgere, der har svært ved at møde op selv. Eller svært ved at gå til møder. De ved ikke, hvad de skal sige og bliver sure og aggressive og smutter igen, siger han.
Mentorordningen har siden 2003 været en del af den danske beskæftigelsesindsats, og i 2013 var der omkring 36.000 mentorforløb.