Kammeradvokat ændrer ikke syn på ulovlig statsstøtte fra DSB til DSBFirst og krav om tilbagebetaling.
Meldingen kommer efter, at eksperter i Politiken sår tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om ulovlig støtte, når nu der ikke er noget krav om at få pengene tilbage.
"Vi mener, at der er krav om tilbagebetaling af statsstøtte. Men da man ikke kan klippe håret af en skaldet, og da DSBFirst ikke har nogen penge, så er det eneste man kan gøre at lukke selskabet ned, og det er det, der sker," siger kammeradvokat Kim Lundgaard Hansen til Newspaq.
Sagen handler ifølge kammeradvokaten om "ulovlige statsstøtte" for 41 millioner kroner, som skulle betales tilbage "straks". Men nu lukkes DSBFirst, og så kan staten ikke få pengene.