I Hjørring er der ingen grænser for, hvad ledige kan få hjælp til. Om det så er at lære at stå op om morgenen, at koge havregrød eller at holde et barn, så må vi tage os af det, siger borgmester Arne Boelt (S).

- Vi er nødt til at tage hånd om dem. Få dem ind og lære de mest banale færdigheder, så de kan arbejde i for eksempel ældreplejen, siger han om de svageste ledige.

Hjørring har valgt at poste 125 millioner kroner i en stor satsning på at få flere ledige og syge ud på arbejdsmarkedet. Kommunen kommer nemlig til at mange kompetente hænder til at tage sig af eksempelvis børn og ældre.

- Når det er så store beløb, så er det fordi, den her gruppe har rigtig store huller i deres basale kompetencer, siger Arne Boelt.

LÆS OGSÅ: Udkants-kommune satser millioner på de ledige

Vi er simpelthen nødt til det

Den tidligere falckredder mener, at mange unge i dag mangler grundlæggende færdigheder, fordi de måske aldrig har passet mindre søskende eller taget sig af bedsteforældre. De er mindre selvstændige og måske slet ikke klar til at fungere i samfundet som 20-årige, siger han.

- Man kan altid diskutere, om det er en samfundsopgave at bruge så mange penge på det her. Men vi er simpelthen nødt til det, slår borgmesteren fast.

De seneste fem år er 2.000 mennesker forsvundet ud af arbejdsmarkedet i Hjørring. Det svarer til syv procent af arbejdsstyrken. Tidligere var der mange ufaglærte arbejdspladser i industri og landbrug. Men i løbet af de seneste ti-femten år er store virksomheder som Danish Crown, Nestlé og kiksefabrikken Bisca lukket.

De 125 millioner betyder, at de svageste ledige og syge kommer i et individuelt forløb, der både kan være en uddannelse rettet mod de job, der findes i kommunen, eller hjælp til at håndtere personlige problemer som misbrug.

- Arbejdspladserne forsvinder, og langt de fleste af dem, der står i arbejdsløshedskøen har ingen uddannelse. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at få dem gjort klar til at komme ud på det arbejdsmarked, der er tilbage heroppe, siger Arne Boelt.

Uvist om det virker

Det er dog ikke nogen ny ide at lære ledige basale færdigheder. Det har danske kommuner gjort i årtier, siger ekspert i arbejdsmarked og beskæftigelse ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.

- Det nye i det her er, at man afsætter så mange penge til at knække kurven. Vi har endnu til gode at se, om der også er noget nyt i selve indsatserne. At lære folk sociale færdigheder og så videre, det har man forsøgt i mange andre kommuner også.

LÆS OGSÅ: Imponeret minister til nordjyder: Respekt!

Og faktisk er det uvist, om det at lære folk at koge havregrød og tage noget ordentligt tøj på også åbner døre til arbejdsmarkedet.

- Det er en antagelse, der ligger i mange aktiveringsindsatser, at folk skal lære personlige færdigheder, før de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det lyder logisk og intuitivt rigtigt, men mig  bekendt er der ikke videnskabelig dokumentation for effekten af det, siger Thomas Bredgaard.

En dynge mennesker i hjørnet

Men borgmesteren tror klippefast på, at "man skal lave et godt grundlag for dem, der er tilbage heroppe," som han siger.

Han ved, at det måske vil provokere nogle, at byrådet bruger så mange penge på ledige. Men for Arne Boelt er det et spørgsmål om at sikre kommunens fremtid.

- En kommune er jo ikke strikket sådan sammen, at man kan have en dynge mennesker, der ligger henne i hjørnet, som ingenting skal lave. Vi tror på det her projekt. Og vi tror, at det vil komme til at betyde rigtig meget for vores økonomi, siger Arne Boelt.