Der er nok ikke mange, som ikke kan skråle med på den med "tyrolerhatten".
Party-kongen Johnny Reimar har været en del af den danske musikbranche i mere end 60 år.
Selvfølgelig er det heller ikke gået kongehusets næse forbi - og nu har Johnny Reimar fået landets største hæder – nemlig ridderkorset af Dannebrogordenen.
Det fortæller herognu.dk.
- Jeg har fået mange æresbevisninger gennem årene, men det er noget helt særligt af modtage Dannebrogordenen. Det er jo en anerkendelse af det, man har brugt et helt liv på, siger Johnny Reimar til ugebladet og fortsætter:
- Jeg tror ikke, det kun handler om min egen musikkarriere, men også de mange kunstnere, jeg har fundet og ført frem, blandt andre Birthe Kjær, Savage Rose og Brødrene Olsen.
- Jeg er meget glad og meget stolt, lyder det til ugebladet.
Hvornår partykongen skal i audiens hos den virkelige konge for at modtage ordenen er uvist.