Politiet må af og til rykke ud, fordi et ældre menneske har stjålet fra en butik eller er blevet aggressiv.
Når det sker, er det vigtigt, at betjentene ikke farer frem, men har i baghovedet, at den ældre måske lider af demens.
Det forklarer politikommissær Jess Falberg Nielsen.
Han er personaleleder for det Operative Center ved Aalborg Politi, hvor 47 politibetjente i løbet af den sidste måned er blevet såkaldte demensvenner.
Det er en del af et samarbejde mellem Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og Alzheimerforeningen.
Politikommissæren ser flere fordele ved samarbejdet.
- Det er i vores interesse, at både befolkningen og vi selv kan håndtere demente. Der er jo rigtig mange symptomer i den sygdom, man nemt kan misforstå. Derfor er det rigtig godt at have fokus på demente, siger Jess Falberg Nielsen til Avisen.dk.
Det er ikke kun de nordjyske politifolk, der rækker en hjælpende hånd ud til demente.
Avisen.dk kan i dag fortælle, at flere og flere virksomheder indgår i partnerskaber, hvor de bliver demensvenlige.
Undlader håndjern og blå blink
Jess Falberg Nielsen og hans medarbejdere håndterer en situation anderledes, hvis de ved, at de står over for et menneske med demens.
- Man skal huske på, at det ikke er en forbryder, man har med at gøre. Forskellen er, at vi nok nærmere vil behandle demente, som vi vil behandle en psykisk syg, påpeger han.
Det betyder blandt andet, at betjentene ikke bruger de samme magtmidler, som de normalt anvender overfor personer, der har begået kriminalitet.
- Man vil nok undgå sådan noget som håndjern og forsøge at køre dem i en civilbil, hvis det kan lade sig gøre, siger han.
Flere oplever aggression
De 47 aalborgensiske politibetjente kan bryste sig af titlen demensvenner, fordi de har fået et lynkursus i demens.
Kurset bestod i, at Karin Boye, der er frivillighedskoordinator ved Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg, deltog i et personalemøde hos den operative styrke.
Her fandt hun ud af, at flere af betjentene havde oplevet, at demente blev aggressive.
Det gav anledning til en snak om, hvordan betjentene bedst kunne imødekomme en borger med demens, fortæller hun.
- Når et dement menneske ser en politimand med pistol og det hele, kan de godt tænke, om der er krig, eller om de har gjort noget ulovligt. Derfor er det vigtigt, at man går til dem på en anden måde, så man ikke oplever aggressive situationer, siger hun.
Karin Boye understreger, at det kan være godt at få skærpet sin opmærksomhed i forhold til demente personer.
- Det er også yngre, der bliver demente. Vi ser borgere, der bliver demente helt ned i 40-års alderen, pointerer hun.
Ingen retningslinjer
Rigspolitiet oplyser, at politiet som udgangspunkt behandler alle sager om tyveri ens, og at der ikke findes særlige regler eller retningslinjer for behandling af demente.
Heller ikke hos Rigsadvokaten findes der særlige retningslinjer for, hvordan man håndterer sager, hvor demente har stjålet.
Hverken Rigspolitiet eller Jess Falberg Nielsen har kendskab til andre politikredse, der indgår i lignende samarbejder. Men politikommissæren er ikke i tvivl om, at det ville være gavnligt.
- Jeg kan ikke se, hvilke grene inden for det offentlige, der ikke skulle kunne støtte op om sådan et projekt her, siger han.