Vagtchef Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands Politi har ikke sagt for meget, når han fortæller, at en udenlandsk lastbilchauffør hærgede trafikken i Thisted med en promille på ikke under 1,5.
Det skriver Nordjyske.dk.
Den 47-årige chauffør kørte først på aftenen lørdag sin litauisk indregistrerede lastbil med en dansk indregistreret sættevogn fra Tican-slagteriet på havnen og ud i trafikken.
Ifølge politiet nåede chaufføren ikke at køre langt, men fik på sin vej lavet en mængde materiel skade.
Han kørte ind i flere biler og toppede sin hærgen ved at køre venstre om i en rundkørsel, hvor flere biler blev ramt.
Politiet fik stoppet manden på Jernbanegade ud for nummer 6 - efter en tur på omkring 750 meter.