Karen Jespersen har trukket sig tilbage fra Christiansborg, men hun pumper debatbøger, holdninger og advarsler ud i et tempo, der stiger og stiger.

Senest har hun udgivet debatbogen Islamister og naivister sammen med sin mand Ralf Pittelkow. Her kritiserer hun Socialdemokraterne for ikke at anerkende islamisk radikalisme som en fare mod det rummelige og sekulære samfund.

Efter 22 år som medlem af Socialdemokraterne sagde hun sit medlemskab op i oktober sidste år.

»Det var en stor beslutning. Jeg har jo de grundlæggende værdier, som jeg altid har forbundet med Socialdemokraterne: Social retfærdighed, kvinders ligestilling, solidaritet. Nu er det et spørgsmål om, hvordan jeg får de værdier repræsenteret, ikke? Dér har jeg valgt at stille mig uden for partipolitik. Jeg kan ikke stå inde for, hvis Socialdemokraterne får magten,« siger Karen Jespersen og fortsætter sin kritik af et socialdemokrati, der ikke trådte i karakter under Muhammedkrisen og er ude af stand til at gribe de mærkesager, der skal til for at markere sig som en ansvarlig spiller.

»Jeg vil ikke leve i et multikulturelt samfund i den forstand, at alle værdier er lige. Jeg vil ikke acceptere kvindeundertrykkelse, og jeg er da ligeglad, om manden er dansk eller arabisk. Der er nogle holdninger, jeg er imod, og som jeg vil blive ved med at gå imod, uanset hvilken kultur manden har,« siger hun.

»Bare fordi man er indvandrer, kan man jo godt have holdninger, der er kritisable.«

Foragt for andre religioner

Hun sidder ved sit lange køkkenbord af træ i huset i Dragør, som hun deler med sin mand, politisk kommentator Ralf Pittelkow, og den sorte puddel Charlie. Møblerne er sendt til rens.

»Det er sådan nogle gamle nogen, hvor man ikke kan tage betrækket af, ligesom i dag,« siger hun og undskylder, hvis stuen fremstår tom.

På bordet ligger dagens avisudklip af hende og hendes mand og historier, der interesserer hende. Hun skyder om sig med eksempler fra Danmark og udlandet om sammenstødene mellem den muslimske kultur og Europa. Noget af det har hun læst sig til, andet har hun hørt fra tilskuerne til de foredrag, hun giver i hele landet.

Kvinders ligestilling og tørklæder bliver ifølge Karen Jespersen den næste store kamp. Hun forudser, at den næste Muhammedkrise vil handle om muslimske kvinders tildækning. Alarmklokken ringer højest for hende i mødet med den muslimske kultur.

»Jeg er en gammel rødstrømpe, og jeg er stadig rødstrømpe med hud og hår. I dag er en del af den moderne kvindekamp at støtte indvandrerkvinders kamp for at få den samme frihed. Det betyder jo ikke, at de skal holde op med at være muslimer. Det betyder, at de får frihed til at være den, de gerne vil og ikke være underlagt brødrenes eller farens bestemmelse,« siger hun.

Især bekymrer det hende, at en muslimsk kvinde ikke må gifte sig med en kristen mand, medmindre han konverterer.

»Omvendt kan en muslimsk mand sagtens gifte sig med en ikke-muslimsk kvinde. Når man siger, at manden skal være muslim, er det fordi, det er manden der i gåseøjne ejer børnene. En vigtig grund til at vi har fået skabt det danske samfund er, at vi har taget opgøret med de reaktionære kræfter i kristendommen. Hele Europas skabelse har været én lang kamp for det sekulære samfund.«

Er det på bekostning af åndeligheden?

»Nej, for du har stadig større frihed til at dyrke din religion i Europa end i de muslimske lande. Der er vantro noget af det værste, du kan være, især blandt radikale muslimer. Man er ikke ligeværdig. Når man ikke må gifte sig med ikke-muslimer, er det fordi man ringeagter kristendommen. Man vil ikke have, at muslimske børn opdrages af en kristen mand.«

Men alle religioner diskriminerer jo mod andre?

»Det er ikke selve traditionen mod, jeg er imod. Det er den foragt, der ligger for andre religioner, hele holdningen som vi også ser smitte af på skolebørn, der chikanerer deres ikke-muslimske klassekammerater. Hvis man uden diskussion accepterer, at kvinder kun må gifte sig med mænd, der konverterer, så blåstempler man hele det syn på andre religioner. Det er dødsensfarligt, og det er noget, der kan ende med forfølgelse af andre religioner.«

Ingen kommentarer

Karen Jespersen forlod politik i 2004 efter et opgør med Socialdemokraternes venstrefløj.

I dag matcher hendes holdninger om værdikamp og indvandring mere de borgerlige partier, og det er også Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti hun roser for at have stået fast på ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Noget tyder på, at hendes afsked med Socialdemokraterne kan blive startskuddet til en ny politisk løbebane.

Har du meldt dig ind i et nyt parti?

»Der har jeg sagt, at det er et privatanliggende, ligesom hvis jeg spurgte dig som journalist. Jeg har ikke et partipolitisk tilhørsforhold, så jeg står mere frit. Jeg kan sige positive og negative ting om stort set alle partierne, og det har jeg gjort. Jeg vil ikke forpligte mig på et parti.

Overvejer du at stille op som kandidat for et andet parti?

Det har jeg ingen kommentarer til. Men jeg vil aldrig sige aldrig. Erfaringen har lært mig at lade være med at lukke døre, for hvorfor skulle jeg det? Jeg afviser ingen muligheder.

Hvilke partier kunne det så være?

»Ingen kommentarer,« smiler Karen Jespersen og demonstrerer dermed, hvad det vil sige at lade være med at lukke døre i dansk politik.