I sommeren 2025 blev det pludselig officielt, at Jeanette Ottesen og hendes forlovede, Christian Wahlgreen, var gået fra hinanden.
Bryllupsplanlægningen var ellers allerede begyndt.
Nu har parret igen fundet kærligheden til hinanden.
Det afslørede Jeanette Ottesen over for billedbladet.dk i forbindelse med lørdagens store award-show, Reality Awards, hvor Karina Frimodt iøvrigt blev kåret som Årets hotteste kvinde.
- Vi er sammen igen, lyder det indledningsviset fra den tidligere elitesvømmer, som overfor ugebladet fortsætter.
- Alle de der detaljer om vores forhold vil jeg gerne holde for mig selv, men vi er sammen igen. Vi har fundet et rigtig dejligt sted at stå og et mere roligt og fredeligt fundament, og det er rigtig, rigtig godt, siger Jeanette Ottesen.
Parret har ved tidligere lejligheder afsløret, at de ikke skal have børn sammen, da de begge har to fra tidligere forhold.
I første omgang var parret sammen i omkring to år.
Med sine 50 internationale medaljer er Jeanette Ottesen den mest vindende af alle Team Danmarks verdensklasseatleter.