RIGTIG MANGE BØRN ved, hvad de gerne vil være, når de bliver store. Problemet er blot, at disse barnedrømme i teenageårene går over i én stor forvirring. Et virvar af tanker og følelser i forhold til, hvem man mon er som menneske, og hvad man overhovedet skal med sit liv.

Disse store og dybe refleksioner mixes i gymnasiet op med alt fra drinks til kæresterier, fester osv. At være ung i dag er både farverigt og frygtindgydende på én og samme tid. Det er voksent, barnligt og alt det midtimellem på en ualmindeligt eksistentiel måde.

Når debatten her i maj 2018 raser i forhold til, hvorvidt kontrol og SU-trusler er den rette måde at stoppe pjækkeriet i de danske gymnasier på, så kan jeg ikke lade være med at mindes mine egne dage på Viby Amtsgymnasium ved Aarhus for godt 20 år siden.

DA JEG STARTEDE OP I 1.G, havde jeg netop lagt en ellers lovende badmintonkarriere på hylden. Jeg havde derudover forsøgt mig som håbefuld poet på forlaget Gyldendal samt overvejet at blive den nye Jørgen Leth indenfor sportsjournalistikken. Jeg var vel det, man kan kalde søgende på en ganske fortabt måde.

Jeg gik på et gymnasium med mange skønne lærere og klassekammerater, men jeg var også studerende et sted, der ikke gav mig megen forståelse for betydningen af de fag, jeg pjækkede mest fra.

Når jeg taler med gymnasiestuderende i dag, og det gør jeg jævnligt under mine foredrag omkring iværksætteri rundt omkring i landet, så slår det mig, at situationen er mere eller mindre uforandret tyve år senere.

INDRØMMET: Pædagogikken har fået nogle justeringer. Karakterskalaen har ændret sig, men det er fortsat således, at langt størstedelen af de studerende aldrig oplever, at de enkelte fag animerer til at drømme eller peger i en retning, som man kan drømme med i.

Med det mener jeg, at mange fag fremstår som irrelevante for nutidens unge, fordi fagene ikke peger henimod, hvad de efterfølgende kan bruges til i voksenlivet. Med ”bruges til” mener jeg ikke et dødssygt 1:1 forhold, hvor det at blive dygtig til kemi gør, at man siden kan blive kemiker. Jeg taler heller ikke for, at gymnasier blot skal blive en affyringsrampe til at fodre erhvervslivet med produktive mennesker. Nej – jeg ønsker at pege på, at de enkelte fag og dermed også undervisere bør rette deres fokus langt mere på at vise de unge nogle rollemodeller, som med afsæt i deres fag gjorde verden endnu større og levede et fantastisk og meningsfyldt liv.

SOM UNG SØGER MAN retning i livet. Selvom det udadtil kan synes som om, at de unge blot vil slikke sol eller feste dagen lang, så tror jeg ikke en meter på, at fraværet primært skyldes, at ungdommen i dag er mere doven eller ubehjælpsom i forhold til dengang, jeg selv gik i gymnasiet. Af samme grund tænker jeg også, at Uddannelsesministerens tanker omkring SU og kontrol givetvis vil kunne reducere noget af det fysiske fravær, men omvendt blot vil afføde mere mentalt fravær. Altså klasser fyldt med elever, der møder troskyldigt op, fordi de skal, men ikke kan se meningen med galskaben.

Jeg skriver i øjeblikket på forordet til en ny bog af den amerikanske ledelsesguru Simon Sinek. Bogens titel er Find dit hvorfor, og Simon Sinek er udover at være én af de bedst sælgende ledelsesforfattere i verden også ekspert i millennials - dvs. de unge mennesker, vi taler om her.

Simon Sinek siger det meget enkelt: Find dit hvorfor!

Med hvorfor taler Sinek om alt det, vi normalt ikke taler om i vores rationelle, vestlige samfund. Hvor de fleste organisationer – private såvel som offentlige – har styr på deres hvad og hvordan, så er det samme ikke tilfældet for deres hvorfor.

I dansk gymnasiesammenhæng vil det sige, at vi godt ved, hvad de unge skal undervises i. Vi ved også et stykke af vejen, hvordan de skal undervises i dette, men for de unge står hvorfor ikke tydeligt frem.

Hvorfor er potentialet i faget for deres fremtidige liv. Det er eksempelvis historier omkring mennesker, der har brugt faget og fagligheden som platform til at leve liv fyldt med mening og begejstring. Mennesker der før disse millennials har stået i den samme eksistentielle forvirring og fundet noget af svaret og retningen ved at omsætte fagligheden til færdigheder og mening.

VERDENS MEST SUCCESFULDE organisationer er dem, der har styr på deres hvorfor. Det er tankevækkende nok også dem, hvor menneskene trives bedst og oplever mest mening. Vi skal reducere fraværet ved at erstatte det med fremtidsdrømme. Ikke nogle fluffy af slagsen men konkrete eksempler på rollemodeller, der med afsæt i hvert enkelt fag eller kombinationen af flere fagligheder har gjort noget fantastisk og inspirerende med deres liv.

Vækker vi den nysgerrighed og tro hos de unge, så skal de nok møde op og være til stede i timerne. Så vil de stille spørgsmål som aldrig før, og man vil fra underviserne side (gen)opdage, at spørgsmål kan være ligeså vigtige som svar. Fremtiden tilhører de nysgerrige!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.