Et splitsekund. Mere kræver det ikke at omstøbe et menneske, en karriere, en identitet. Fra lys til mørke, kækhed til ægthed. I Søren Strøms tilfælde ændrede alt sig med en knytnæve, der lynede i natten.

Han var ankommet til København som en rimglad og gemytlig rapper fra en flække på vestkysten. Et lyrisk stortalent, der 16 år ung vandt DM i Rap og i 2002 scorede et spradebasset radiohit som tredjedelen af Jyder Mæ Attituder.

Siden er der løbet meget vand under Storebæltsbroen, og i dag er Søren Strøm endelig tilbage med et soloalbum, der skildrer hans lange vej mod strømmen. Forvandlet til en indædt, hårdkogt og moralsk prædikende rapper i oprør mod størstedelen af den stodderdominerede hiphopscene, der længe har siddet på flæsket herhjemme.

Sladderhanken

Godt nok nævner han ikke nogen navne på ’Autentisk’, men man skal ikke kende meget til dansk hiphop for at fange de ubønhørlige hilsner til Aalborg-rapperen Niarn. Det var hans knytnæve, der lynede i natten og slog Søren Strøm ind på en bister bane.

»Jeg vil ikke bruge den gamle strid til at skaffe mig opmærksomhed. Men alt det har haft så stor betydning for, hvem jeg er, og hvad jeg laver, at det ville være unaturligt helt at undgå emnet,« indleder Søren Strøm sin fortælling om dengang i 2002, da de to rapperrivaler lagde grunden til en endnu ulmende og uforsonlig strid.

Det var en aften i oktober, og en flok hiphoppere havde været til koncert på Nørrebro-spillestedet Rust. Det kasketklædte selskab endte på værtshus, og ifølge Søren Strøm konkurrerede han og Niarn om den samme pige.

Det blev Søren Strøm, der havde held i sprøjten. I nattens hede hævnede Niarn sig ved at overfalde sin banemand. Midt i København plantede nordjyden et slag i ansigtet på vestjyden, men han ramte også sagens kerne, pigen, som de nu bogstaveligt talt sloges om.

Hun brækkede sin næse og anmeldte Niarn til politiet, hvorefter Søren Strøm traf en beslutning med konsekvenser. Ikke mindst i et miljø, hvor mange mener, at politiet skal holdes udenfor. Han valgte at vidne.

Vennerne udskiftes

Så var sagen klar og afgjort. Niarn fik en betinget dom for overfald på sin rival – til gengæld stod Søren Strøm for skud i hiphopmiljøet.

Hvis man skal tro ham, blev han i de kommende år spyttet på og truet i byen. Han fik også udstukket et forbud mod at spille koncerter i Jylland og modtog alt andet end venlige sms’er fra Niarn-sympatisører. På nummeret ’Stikkersvin’ fra 2004 rappede Niarn ligefrem om at sætte ild til rivalen. Dansk raphistories mest makabre tilsvining til dato.

Men tryk avlede modtryk, og Søren Strøms indignation imploderede i et opgør med alt og alle. Han begyndte også at hænge ud med nogle indfødte Nørrebro-drenge. Folk, der ikke ville finde sig i, at en ’flok jyder’ kom og lavede gaderegler i deres bydel.

»De opsøgte mig og sagde, at jeg kun blev kuet, fordi jeg ikke havde nogen rygdækning. Det var en rar fornemmelse pludselig at have det.«

Opbakningen faldt på mange måder et tørt sted, for Søren Strøm havde haft travlt med at lægge distance til sin gamle omgangskreds. Den fik ren besked – enten var man med ham, ellers var man imod. Og hvis man var med ham, skulle man også være parat til at kæmpe ved hans side.

»Det blev meget sort/hvidt for mig. Jeg begyndte at sortere venner fra, selvom de ikke havde noget med konflikten at gøre,« husker den i dag 25-årige rapper og lærerstuderende.

Dømt færdig

Også Søren Strøms kunstneriske udtryk skiftede ham. Væk var de rimteknisk avancerede smører om sjov og ballade. Ind fra venstre buldrede gravalvorlige tekster om at stå ved sine ord, om at karma kommer tilbage, om at sælge ud af integriteten for at sælge mange plader, om ære og skam, om nosseløse grå får uden modet til at vælge side. De akkompagnerende beats og produktioner leverede folk fra Søren Strøms nye venneklike.

Der er langt fra stenbroen til Ulfborg i Vestjylland. Her voksede Søren Strøm op med to storesøstre i Schlüters 1980’ere, og han lærte da også at være sin egen lykkes smed. Forældrene tilskyndede efternøleren til at slå græs, gå med reklamer og vaske op på det lokale plejehjem. Dernæst doblede faderen sønnens opsparede skillinger, så han følte, at snusfornuften betalte sig.

Der blev dog også tid til at dyrke basketball, og det viste sig skæbnesvangert for Søren Strøm. Når der blev dunket, reboundet og skudt, var det til rytmerne af amerikansk hiphop. Det tiltalte den 12-årige vestjyde, som begyndte at nærlytte lyrikken. Han fangede lynsnart, hvad det gik ud på, og i en rekordlav alder snuppede han danmarksmesterskabet i rap foran en række etablerede og ældre navne.

På nummeret ’Stadig Stædig’ rapper Strøm om sin lange vej i dansk rap. Med god grund. Der skulle gå ni år fra DM-titlen, til Søren Strøms solodebut endelig ramte gaden for en uge siden. Godt nok nåede han at lave en plade som frontfigur i Jyder Mæ Attituder i 2002, ligesom han snuppede titlen ved freestylekonkurrencen MC’s Fight Night i 2003, men derfra frøs han.

Med den mere grovkornede identitet fulgte også et andet lyrisk og sonisk udtryk. Søren Strøm prøvede at lægge sin pæne stemme ned i et unaturligt dybt stemmeleje uden det store held, og hans nye kumpaner sloges med at producere musik på et tilpas højt niveau.

I hiphopmiljøet blev han ofte afskrevet. Folk troede simpelthen ikke, at Strøm kunne genoplades oven på den modgang, han havde mødt. Men ved siden af jobbet som pædagog i en børnehave blev der knoklet igennem. Adskillige pladeselskaber tvivlede også på rapperen, der tilmed havde oddsene mod sig. De folk, der pegede langefingre ad ham, var således på kontrakt de mest attraktive steder.

Ingen umulige krav

»Men jeg har nu aldrig forestillet mig, at jeg skulle være offer for en konspiration i pladebranchen. Måske var vi bare ikke gode nok dengang,« spekulerer Søren Strøm.

I stedet har hans slæng fra Nørrebro lavet eget selskab, så ’Autentisk’ kunne komme i trykken. Og i det hele taget begynder den hærdede vestjyde at kunne se fremad. Konflikten med Niarn og hans allierede blusser ikke for fuld kraft længere, og Søren Strøm er selv blevet klogere på, hvad man kan tillade sig at forlange af selv sine nærmeste:

»Den dag i dag er jeg venner med alle de gamle drenge, og det sætter jeg supermeget pris på, fordi vi har en historie sammen. Men jeg tror godt, de kan forstå, hvorfor jeg var så påvirket og satte umulige krav.«

Et splitsekund blev til fem år. Nu handler det igen om musikken. Den lange vej mod strømmen kunne ligefrem tænkes at være slut for Søren Strøm.