I terrorens navn - smid vandet væk

Terrorangrebene 11. september 2001 har givet mærkbare rystelser i Danmark. Fra de konkrete i lufthavnen til de usynlige i retslokalerne.
Angrebet på World Trade Center har også ændret danskernes hverdag.
Angrebet på World Trade Center har også ændret danskernes hverdag. Foto: ROBERTO, ROBANNE / POLFOTO

11. september. Datoen har printet sig ind i bevidstheden hos mennesker i hele verden. En undersøgelse fra Aalborg Universitet har vist, at ni ud ti danskere kan huske, hvad de lavede, da de hørte om terrorangrebet på USA.

Men hvordan har denne store begivenhed egentlig påvirket danskerne i det årti, der er gået?

"Der er jo de daglige sikkerhedsforanstaltninger, som vi alle har vænnet os til. Vi bliver undersøgt og kropsvisiteret alle vegne, uden vi bider mærke i det" siger lektor på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen.

Han henviser til lufthavne, hvor vandflasken skal smides ud, fordi den indeholder mere end de 100 milliliter væske, som er tilladt i sikkerhedskontrollen. For ti år siden kunne man nøjes med at gennemlyse sin taske. Nu skal man af med jakken, bæltet, og sågar den bærbare computer skal til særlig gennemlysning.

I toget fortæller DSB-stemmen, at passagererne ikke må efterlade tasken uden opsyn, mens man på banegården og andre offentlige pladser bliver fulgt af overvågningskameraer.

Kameraerne er en direkte udløber af den terrorlovgivning, som blev vedtaget i 2002. De såkaldte terrorpakker har blandt andet givet Politiets Efterretningstjeneste, PET, vide beføjelser i forhold til overvågning og aflytning af telefoner.

Tolerancen overfor myndighedernes indgriben i privatlivet har ændret sig markant siden 2001.

"Frygten for endnu et terrorangreb er blevet det væsentligste, og borgerne har været mere modtagelige, når politikerne har vedtaget strengere lovgivning," siger Bjerre-Poulsen.

"Der er lovgovning, som kan ramme utilsigtet. For hvad er terrorisme, og hvad er ikke. Det er meget svært at sætte en præcis grænse for. Man kan spørge, hvor meget man skal begrænse demokratiet for at bestykke det," siger jurist på Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse.

Den øgede overvågning gør, at alle skal være opmærksomme på, hvad de siger i telefonen, og hvad de søger efter på internettet. En søgning på ordet 'bombe' kan bringe en i søgelyset, for noget man slet ikke vil forbindes med.

I det hele taget har 11. september gjort, at danskerne skal være mere påpasselige med, hvem de taler med, omgås, og støtter. Terrorpakken gav nemlig også en tilføjelse til straffeloven. Paragraf 114 giver således muligheder for at straffe personer, som medviker til terrorisme, med fængsel på livstid.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.