Det giver masser af tid til børnebørnene eller at dyrke fritidsinteresserne på fuld skrue. Alligevel vil tilværelsen som pensionist på fuldtid lokke stadig færre danskere over 60 år.
I de kommende år vil 20 procent af landets ældre således vælge at blive pensionister på deltid, anslår Ældre Sagen over for Jyllands-Posten.
- Vores undersøgelser påviser med al tydelighed, at mange ældre har ventet på muligheden for at kunne få et fleksibelt arbejdsliv, siger souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard, til avisen.
Det er en lovændring, som har det skattemæssigt muligt at tænde og slukke for pensionen efter den enkeltes behov.
Det giver mulighed for, at pensionister eksempelvis arbejder to af unges dage, eller man i kortere perioder er fuldtid i job afløst af perioder på pension.
- For de kommende generationer betyder arbejdet meget, og mange ønsker at fortsætte længere med at arbejde, forklarer Jens Højgaard.
Også arbejdsgiverne er positive over for ændringerne i lovgivningen.
- Undersøgelser blandt vores medlemmer har påvist, at fleksible jobordninger er vigtige for at få seniorer til at blive endnu nogle år på arbejdsmarkedet, siger markedschef i Dansk Erhverv, Ole Steen Olsen, til Jyllands-Posten.
Foreløbig gælder tilbuddet for ældre i sundhedssektoren. Fra den 1. januar 2013 vil de af deres pensionsselskab PKA få tilbudt deltidspension.