Fans af julefilmen "Love Actually" med blandt andre Hugh Grant, Keira Knightley, Emma Thomson og flere andre husker scenen, hvor Mark (Andrew Lincoln) spiller en julemelodi på en båndoptager og viser nogle plancher, mens hans store, men uopnåelige kærlighed, Juliet (Keira Knightley) ser på.
Keira Knightley og Andrew Lincoln på St. Luke's Mew i filmen fra 2003, som blev en kæmpe jule-succes med en indtjening på hele 1.6 mia. kroner. Foto: Universal Studios
Den blev optaget på den brostensbelagte og meget stille gade St. Luke's Mews i Notting Hill i London. Husene her er sindssygt eftertragtede – ikke så meget på grund af filmen, men fordi de er indbegrebet af charme og diskretion, men på den mondæne måde. Og så har de alle store tagterrasser med udsigt ud over den dyre forstad.
Det cirka 140 m2 store byhus i tre etager har udover den store tagterrasse ligeledes to badeværelser, to stuer, pejs, nyrenoveret køkken med kogeø samt flere smarte og pladsbesparende indretningsdesigns, som mægleren Knight Frank udtrykker det.
Flere af husene i St. Luke's Mews i Notting Hill har også egen garage, så det sparer nogle heftige parkeringsafgifter for beboerne. Foto: Knight Frank
Eneste lille hage ved det gode tilbud er, at det ligger som bekendt i London, og prisen er derefter. For at erhverve det gråmalede byhus, skal man slippe ca. 20 mio. kroner.
Men så har man også en god historie at fortælle på samme tid.
Se klippet fra filmen her: