Sidste år høstede musicaludgaven af "Tinka Juleeventyr" stor succes i Tivoli med navne som Szhirley, Johannes Nymark, Paw Henriksen og Birthe Kjær på rollelisten.
Når musicalen vender tilbage i Glassalen i år, bliver det dog uden sidstnævnte på scenen.
Det fortæller billebladet.dk.
Birthe Kjær spillede farmoren Maja, men når musicalen vender tilbage til november bliver farmor Maja i stedet spillet af Birgitte Raaberg, der blandt andet er kendt for sin rolle som Susan Himmelblå i filmen "Midt om natten".
Rollen i "Midt om natten" indbragte iøvrigt Birgitte Raaberg en Bodil for bedste kvindelige birolle.
Hun modtog også en Bodil for bedste birolle som lægen Judith i "Riget II".
Den kommende musicalopsætning får premiere den 12. november i Glassalen i Tivoli, hvorefter musicalen tager på turné og kommer forbi Aalborg, Esbjerg, Holstebro, Aarhus og Odense.