En indonesisk spelunker (hule-forsker) opdagede en lille sprække tæt på en cementfabrik på den indonesiske ø Sulawesi. Uden at tøve kravlede han ind i sprækken og mavede sig igennem den kølige gang, indtil han kom til et hul lige over hans hoved, hvor flere malerier kom til syne. Han tog straks sin mobiltelefon og skød nogle billeder, som nu – efter flere grundige undersøgelser fra hule-eksperter verden over to år efter – har vist sig at være til dato de ældste hulemalerier i verden.
De er over dobbelt så gamle som "rekordholderen" den berømte franske Lascaux-grotte, hvis spektakulære malerier af heste, bisonokser og mennesker med spyd menes at være omkring 20.000 år gamle.
De indonesiske malerier er ikke så veludførte, men menes at være 44.000 år gamle mindst. Måske endnu ældre. Forskerne er naturligvis begejstrede, for det ændrer historien radikalt. Videnskaben har før ment, at det var mod nord, at mennesket først afbildede sin historie for eftertiden i hulerne. Men nu viser det østasiatiske fund, at det gjorde man også – endda længe før – på disse breddegrader.
Ikke affald - men vidnesbyrd
– Når arkæologer graver efter ting, er det normalt affald fra gamle tider, som du finder. Men når du ser på hulemaleriernes kunst, så er det som en besked til os fra fjerne tider. Vi kan føle os forbundet til vores forfædre på en helt anden måde, udtaler Maxime Aubert, som er arkæolog og forsker på Griffiths University i Australien.
– Nu, hvor vi er begyndt at datere malerierne, ser vi, at det ændrer hele vores opfattelse og før-viden om den menneskelige historie, fortæller han.