På et tidspunkt, hvor kommunerne udviser større og større kreativitet i jagten på sociale bedragere, bliver der nu trukket en streg i sandet.
Folketingets ombudsmand har udtalt kritik i en sag, som kan få principiel betydning for, hvor langt kommunerne må gå for at afsløre socialt snyd. Det skriver Politiken.
- Når jeg har valgt at offentliggøre min udtalelse i sagen, så skyldes det, at jeg vurderer, at sagen kan have en betydning, der rækker længere end den konkrete sag, udtaler ombudsmand Jørgen Steen Sørensen til Politiken.
Sagen handler om en kvinde, der modtog en række ydelser på baggrund af, at hun var enlig forsørger. Efter at kommunen får et anonymt tip om, at hun har en kæreste, bliver hun indkaldt til et møde "om de sociale ydelser, du modtager og har ansøgt om".
Først da hun møder op, finder hun ud af, at kommunen mistænker hende for socialt bedrageri og ikke mener, at hun er berettiget til kontanthjælp, børnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstitutionen - og at hun skal betale tilbage for en længere periode.
Men sådan må kommunen ikke behandle sine borgere, slår ombudsmanden fast. Kommunen skulle have oplyst kvinden om, at hun var under mistanke for noget strafbart og derfor ikke havde pligt til at udtale sig.
Ombudsmanden kritiserer også kommunen for, at kvinden ikke fik lov at give sin version af sagen og for at tillægge den anonyme anmeldelse for stor vægt.
Ombudsmandens afgørelse kommer, efter at der har været meget diskussion om, hvorvidt retssikkerheden er under pres, når kommunerne rykker ud mod sociale snydere.
I Kommunernes Landsforening (KL) kender formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget - og kommende formand - Erik Nielsen (S) ikke til ombudsmandens afgørelse, men han afviser, at kommunerne går over stregen.
- Der er forskellige holdninger til, hvor langt man må gå. Jeg hører til dem, som ikke mener, at vi skal ligge ude i krattet, men når det er sagt, så kan vi jo ikke finde os i, at borgerne tager af kassen, siger Erik Nielsen.