Myndighederne i staten New Mexico har udstedt en arrestordre på Hollywood-sværvægteren, Timothy Busfield.
Albuquerque Police Department udtaler, at tvillingedrenge, som var en del af de medvirkende i tv-serien "The Cleaning Lady" har sagt, at Busfield har befølt dem flere gange på upassende steder.
Drengene sagde, at det skete første gang, da den ene var 7 år gammel, hvor skuespilleren/instruktøren befølte ham flere gange efter optagelserne.
Det gentog sig 5-6 gange mod begge drenge, da de var fyldt 8 år. Det er drengenes forældrene, som har anmeldt Timothy Busfield til politiet. De upassende berøringer skulle angiveligt været sket mellem 2022 og 2024 ifølge anklageskriftet.
Busfield’s egen advokat såvel som agent har ikke kommenteret anklagerne, da de kom frem sent fredag aften.
Yderligere hedder det sig, at de forurettede drenge har lidt af PTSD og angst efter hændelserne. Drengene var ifølge anklageskriftet bange for at sige noget til nogen, da de frygtede, at Timothy Busfield "ville blive vred".
Sagen begyndte allerede tilbage i november 2024, da politiet fik et opkald fra en læge på et hospital i New Mexico. Forældrene havde henvendt sig her efter rådgivning fra et juridisk firma.
“The Cleaning Lady” kørte i fire sæsoner på Fox og sluttede sidste år.
Den handlede om en cambodjansk doktor, som kommer til USA for at få sin søn behandlet, overværer et mafiarelateret drab og bliver herefter en såkaldt oprydder for mafiaen.
Serien blev produceret af Warner Bros., som efter sigende har kørt deres egen undersøgelse af de påståede overgreb, men har ikke kunne "bekræfte disse".
Busfield er også kendt for sin rolle i “The West Wing,” “Field of Dreams” and “Thirtysomething,” sidstnævnte modtog han en Emmy for.
Han har siden 2013 været gift med Melissa Gilbert, som blev en verdenskendt barnestjerne, da hun medvirkede som 10-årige Laura Ingalls i den populære serie "Det lille hus på prærien".
Det er ikke første gang, at Timothy Busfield bliver anklaget for den slags. I 1993 anklagede en teenagepige skuespilleren for seksuelle tilnærmelser og upassende adfærd under indspilningerne til filmen "Little Big League", som han instruerede.
Han tilbød dengang pigen et ukendt beløb for at hun skulle droppe sagen, hvilket hun efterfølgende gjorde.