Det står slet ikke så slemt til med hjemmehjælpen i København, trods de mange rygter om snyd og dårlig behandling.
90 procent af københavnerne fortæller, at de er tilfredse med den hjemmehjælp, kommunen giver dem.
Kun et fåtal borgere svarer, at de ikke får den hjælp, som de er berettig til, og højst i 2,5 procent af de tilfælde peger det på mangler og problemer i hjemmeplejen.
Det viser en ekstern og uvildig undersøgelse foretaget for Københavns Kommune.
Det skaber glæde hos sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, at der fremvises et andet billedet af hjemmeplejen i kommunen.
Rapporten viser, at det var et fordrejet billede, der blev tegnet af de ansatte i den københavnske kommune, fortæller borgmesteren til Newspaq.
Kommunen iværksatte netop undersøgelsen efter de mange beskyldninger om snyd og problemer i hjemmeplejen.
Undersøgelsen peger også på, at en årsag til, at borgerne, der ikke får den hjælp, de er tildelt, skyldes folk selv har frabedt sig hjælp. Fravalget af hjemmeplejen kan blandt andet skyldes, at de er indlagt på sygehus.
Rapporten er udarbejdet af revisions- og rådgivningsfirma KPMG på baggrund af svar fra i alt 2200 borgere