I et interview med DR søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at coronakrisen har ændret alt og at "ingen kan tillade sig at gå tilbage og finde de gamle papirer fra før coronaen frem".
Ifølge tænketanken Cepos og et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S) dateret 2. april bør coronakrisen dog ikke umiddelbart finansielt stække muligheden for at leve op til de løfter som tilbagetrækningsreform, udligningsreform og bedre normeringer, der blev givet før krisen.
Svaret opridser de krisetiltag for vurderet samlet 66,2 milliarder kroner, der på det tidspunkt var sat i gang for at afhjælpe krisen.
- Tiltagene er imidlertid af midlertidig karakter, og påvirker således ikke den primære offentlige saldo varigt.
- På baggrund af dette og de aktuelle meget lave renter vurderes tiltagene ikke at have nævneværdig betydning for de offentlige renteudgifter frem mod 2025.
- Derigennem vurderes gennemførte tiltag således ikke at have nævneværdig betydning for størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025. står der i svaret.
Råderummet - en vurdering af kommende overskud hos staten - vil altså fortsat ligge på langt 20 milliarder kroner mod 2025.
Forklaringen på det er, at renterne er meget lave. Det vil sige, at staten kan låne nærmest rentefrit, og dermed vil renterne ikke belaste de årlige budgetter. Og at forventningen er, at krisen bliver kort.
- Hvis krisen bliver kortvarig, og renterne ikke stiger betydeligt, så behøver dette her ikke påvirke råderummet nævneværdigt, siger cheføkonom hos Cepos Mads Lundby Hansen.
- Krisen har selvfølgeligt store konsekvenser i forhold til antallet af arbejdsløse og konkurser. Men de offentlige finanser er så sunde, at et stød på selv op til 100-200 milliarder kroner ikke vælter læsset.
Skulle regeringen vælge at droppe nogle af sine valgløfter alligevel, så viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau, at vælgerne til have forståelse for det.
78,4 procent af de medvirkende i målingen har svaret "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt de har forståelse for det, hvis politikerne må droppe nogle af deres valgløfter som følge af coronaepidemien.
/ritzau/