27 millioner kroner. Så mange penge skal børnehaverne i Københavns Kommune spare i 2019, og dermed rammes de allerhårdest af de besparelser på børneområdet, som Borgerrepræsentationen besluttede at gennemføre med budgetaftalen fra oktober sidste år.
Det skriver TV 2 Lorry.
Tallene stammer fra en ny beregning foretaget af pædagogernes fagforbund BUPL Hovedstaden. Besparelsen svarer til 1.355 kroner årligt for hvert københavnsk børnehavebarn, eller opgjort i pædagogstillinger en nedskæring på 2,5 procent.
Det vækker bekymring hos Københavns Forældre Organisation, der allerede nu oplever, at pædagogerne har rigeligt travlt med at få enderne til at mødes.
- Vi ser på besparelserne med stor bekymring. For de kommer oven i yderligere besparelser, så det er et område, der samlet mister 45 millioner kroner i 2019, siger KFO-formand, Julie Kyndesgaard til TV 2 Lorry.
- I Københavns Forældre Organisation hører vi historisk meget fra forældrene lige for tiden. Der ingen tvivl om, at det er noget, der bekymrer, og det er noget, der kan mærkes. Vi får mange henvendelser dagligt om, hvordan vi kan råbe politikerne op og gå imod det her, siger hun.
Hos BUPL Hovedstaden mener man, at besparelserne kommer på det værst tænkelige tidspunkt, fordi børnehaverne lige nu har ekstra travlt med at indarbejde den nye pædagogiske læreplan, som Folketinget iværksatte sidste sommer.
Og den slags kræver ressourcer, så når der samtidig skal spares, risikerer alle intentionerne med den pædagogiske læreplan at gå fløjten, frygter forbundet.
- Det der er hele formålet med læreplanen er at styrke den pædagogiske kvalitet. Besparelser og ny pædagogisk læreplan går rigtig dårligt i spænd og gør det til en vanskelig opgave for institutionerne at løfte. Pædagogerne vil rigtig gerne udføre deres arbejde ordentligt og leve op til de politiske målsætninger. Men det kræver også, at de får mulighederne for at gøre det, og det kan de ikke, når der sker besparelser på denne her måde, siger Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden til TV 2 Lorry.
- Der er allerede skåret og effektiviseret det, der kan. Så vi er nødt til at få en genopretningsplan på det her område. Vi er nødt til at styrke kvaliteten. Ikke kun til gavn for pædagogerne, men også til gavn for børnene, siger hun.
På Københavns Rådhus lyder den primære forklaring på besparelserne, at der er kommet en større andel af børn med særlige behov og diagnoser, samt at flere forældre vælger folkeskolen frem for privatskole.
- Det er jo desværre sådan, at kommunen har en samlet ramme af penge, vi må bruge, og skulle vi bruge flere penge, må vi hente dem andre steder. Enten hos de gamle eller på det sociale område. Så jeg forstår godt deres bekymring, og vi gør alt, hvad vi kan, for at klare det så godt, som vi kan, siger børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen.
Han holder dog fast i, at de københavnske børnehaver bør kunne gennemføre den pædagogiske læreplan på trods af besparelserne.
- Det er jeg ikke så bekymret for. På det område har der været en statslig pulje sat af til at implementere det her. Vi har allerede søgt og har også fået 21 millioner kroner fra den pulje til at kunne lave den implementering. Så det forventer jeg sådan set, at vi kan inden for den økonomi, som vi har, siger Jesper Christensen til TV 2 Lorry.
Jesper Christensen opfordrer til en mere overordnet drøftelse af rammerne på børneområdet:
- Jeg synes, det er en rigtig vigtig dagsorden (som BUPL Hovedstaden sætter, red.). Men jeg synes også, de burde pege nogle af fingrene mod Christiansborg. For når vi bliver flere mennesker i København, både børn og ældre, er der også brug for at kigge på de samlede rammer for det her. Så jeg håber, at BUPL også rejser noget af kritikken over for dem, der i virkeligheden sætter rammerne for kommunerne, siger han til TV 2 Lorry.
Hos BUPL Hovedstaden håber man, at det kan lykkes at rulle bare nogle af børnehavernes besparelser tilbage, når Borgerrepræsentationen senere på foråret skal fordele forvaltningernes overskydende midler fra sidste år i den såkaldte overførselssag.
TV2 LORRY