Den amerikanske rapper og dj Afrika Bambaataa er død. Han blev 68 år.
Det oplyser kilder med kendskab til sagen torsdag til det amerikanske medie TMZ.
Ifølge mediet skyldes hans død komplikationer i forbindelse med kræft.
Afrika Bambaataa regnes for at være en af grundlæggerne af hiphop-genren, og han blev ofte omtalt som en af hiphoppens "godfathers".
Han blev født 17. april 1957 i Bronx i New York med det borgerlige navn Lance Taylor.
I midten af 70'erne begyndte han at afholde mindre fester og breakdancekonkurrencer med lokale dj's og hjemmelavede lydanlæg. Festerne voksede sig hurtigt større.
På samme tid dannede han hiphop-organisationen Universal Zulu Nation, som gennem hiphop skulle trække "vrede børn" væk fra banderne i New York.
Flere amerikanske hiphopartister har været en del af Universal Zulu Nation, heriblandt rapperne Ice Cube og Queen Latifah.
I 1980 udgav Afrika Bambaataa sin første single, "Zulu Nation Throwdown", og i 1982 udkom sangen "Planet Rock", som nåede op på en fjerdeplads på den amerikanske R&B-hitliste.
Bambaataa var ligeledes med til at producere anti-apartheid-albummet "Sun City" fra 1985. Albummet indeholdt en række populære kunstnere, heriblandt Bono og U2.
I et opslag på Instagram skriver lederen af organisationen The Hip Hop Alliance, Kurtis Blow, at man torsdag mindes Afrika Bambaataa.
- Som grundlægger af Universal Zulu Nation var Afrika Bambaataa med til at forme hiphoppens tidlige identitet som en global bevægelse forankret i fred, sammenhold, kærlighed og glæde.
- Samtidig anerkender vi, at hans arv er kompleks og har været genstand for alvorlige samtaler inden for vores fællesskab, lyder det i opslaget.
De seneste år var Bambaataas liv præget af en række juridiske forhold.
I 2016 anklagede den politiske aktivist Ronald Savage ham for at have misbrugt ham seksuelt i 1980. På det tidspunkt var Ronald Savage 15 år.
Efterfølgende anklagede yderligere tre mænd Bambaataa for seksuelt misbrug.
Det fik Universal Zulu Nation til at tage afstand fra ham, og samme år trådte Bambaataa tilbage som leder af organisationen.
I 2025 blev han desuden tvunget til at indgå et forlig med en mand, der beskyldte ham for menneskehandel i 90'erne.
/ritzau/