Lastbilchauffører presses til at betale af egen lomme, når de kommer ud for skader eller punkterer.
Og siger de nej, står vognmanden klar med en fyreseddel.
Chauffører, der får trukket vognmandens selvrisiko ved punkteringer og ulykker er en praksis, der breder sig, lyder det fra fagforeningen.
”Det kender vi desværre. Tidligere skældte vognmanden ud, når chaufførerne lavede skader, men betalte regningen. Nu truer de med, at de kan blive erstattet af tyske chauffører, hvis de ikke betaler,” siger Ole Thorup, der er faglig sekretær i 3F Transport-, Logistik & Byg, Aarhus.
Ole Thorup har haft tre faglige sager på det spørgsmål inden for det seneste år.
”Det er taget til, fordi folk bliver truet på deres job," siger Ole Throrup.
Det er blandt de små vognmænd, der har problemer med at få økonomien til at hænge sammen, at han ser problemet.
Typisk er det selvrisikoen ved ulykker, man fisker efter at hente hjem. De ligger ofte omkring 20.000 kroner.
"Det er ingen hemmelighed at branchen er presset. Og der er temmelig stor selvrisiko på forsikrings-værket. Men hvis det var meningen, at vores medlemmer selv skulle betale sig ud af det, så skulle vi have en væsentligt højere løn,” siger Ole Thorup.
En af de lastbilchauffører, der blev afkrævet kontant afregning for en skade, er 42-årige Henrik Hansen.
Betaler 4.000 kroner af på skade hver måned
Omkring påske befandt han sig på de østrigske motorveje nær Vögl, da bolten fra en kofanger kilede sig fast i et af han dæk.
Da han ikke selv kunne fikse skaden, måtte han have en dækmand ud. Vognmanden krævede, at Henrik Hansen skulle betale af egen lomme.
”Hun truede med, at jeg ville få en regning på 800-900 euro (6.000-6.750 kroner, red). Jeg sagde direkte: Det prøver du bare på! Det endte med, at jeg slap,” siger Henrik Hansen, der sagde farvel og tak til vognmanden efter den oplevelse.
”Jeg vil ikke sidde og være nervøs for at miste en månedsløn, hvis der lige pludselig sker noget,” siger Henrik Hansen.
Fra en tidligere kollega vidste han nemlig, at risikoen for at miste mange tusindelapper, var helt reel.
De sidste måneder har kollegaen ’afdraget’ 4.000 kroner om måneden, fordi han skadede en trailer på en tur til Sverige.
Når den uheldige kollega er færdig, har han ”nok betalt 16.000-20.000 kroner”, siger Henrik Hansen, der kalder fænomenet "udbredt blandt vognmænd".
”Min tidligere vognmand er ikke den eneste, der gør det. Jeg kender et sted, hvor det er helt almindeligt, at de første 10.000 af skaden trækkes i lønnen. Det er både skader på biler, gods eller trailer – alt hvad der nu kan ske, når man kører de kilometer, vi nu gør,” siger Henrik Hansen.
ATL: Vi kender ikke problemet
I Arbejdsgiverorganisationen ATL, der repræsenterer vognmands-, transport-, og logistikvirksomheder, har man ikke hørt om, vognmænd, der presser de ansatte til at betale for skader.
Formand Anders Fransgaard er dog ikke et sekund i tvivl om, at det ikke bør finde sted.
”Da det ikke er noget, jeg er bekendt med, derfor er det også svært at forholde sig til det som problem. Men rent juridisk burde det være ret klart, at det må man ikke,” siger Anders Fransgaard.
3F: Det er arbejdsgivernes pligt at forsikre sig
I 3F slår man også fast, at det ikke er lastbilchaufførerne, der skal betale, hvis de laver skader eller punkterer under arbejdet.
”Arbejdsgiveren har tegnet en forsikring. Hvad man har af selvrisiko er i den her sag os uvedkommende. Det skal chaufførene ikke acceptere,” siger forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen Kim René Busch.
3F har haft tre faglige sager indenfor det seneste år, hvor vognmænd har presset chauffører til at betale selv ved punktering og uheld