Freddie Mercury døde i 1991 bare 45 år gammel.
Dermed sagde et af de aller største navne i rockmusikken farvel efter en fantastisk karriere.
Ikke ret mange ved, at Queen-forsangeren rent faktisk også havde en datter.
Det blev angiveligt først afsløret i biografien "Love, Freddie" af Lesley Ann Jones, hvor det også blev afsløret, at Mercury rent faktisk skrev flere sange om datteren.
Lesley Ann Jones afslørede således, at datteren Bibi var resultatet af en affære tilbage i 1976.
Nu er Bibi også død.
Hun blev bare 48 år og døde efter en langvarig kamp mod en ondsindet rygmarvskræft.
Det fortæller Daily Mail.
Bibi holdt angiveligt sin identitet hemmelig for at beskytte sin karriere som læge.
Hun efterlader sig mand og to børn.
Freddie Mercury havde ifølge bogen et nært forhold til Bibi - og blandt andet sangene “Bijou” (juvel) og “Don’t Try So Hard” er skrevet til datteren.
Freddie Mercury regnes i dag som en af de største og mest karismatiske sangere i musikhistorien.
Han blev født som Farrokh Bulsara i 1946 på Zanzibar og var kendt for sin kraftfulde stemme, store spændvidde, flamboyante sceneoptræden og ikoniske sange.
Store sange med Freddie Mercury.
Bohemian Rhapsody
– Hans mest berømte værk; banebrydende og tidløst.
We Are the Champions
– En global hymne, især inden for sport.
Somebody to Love
– Viser hans enorme vokale spændvidde og gospel-inspiration.
Don’t Stop Me Now
– En af de mest energiske og elskede Queen-sange.
We Will Rock You
– Enkel, men ekstremt effektiv – et kulturelt fænomen.
Killer Queen
– Sangen der for alvor gjorde Queen til internationale stjerner.
Radio Ga Ga
– Kendt for fællessang og ikoniske klap-bevægelser til koncerter.
Crazy Little Thing Called Love
– En hyldest til rock’n’roll, skrevet af Freddie selv.
Under Pressure (med David Bowie)
– Et legendarisk samarbejde med en uforglemmelig baslinje.
The Show Must Go On
– Ekstra rørende, da Freddie indspillede den kort før sin død.