Julen står for døren, og mon ikke der er lagt op til lidt ekstra store gaver i en helt særlig familie på Fyn?
En spiller fra Odense fik i hvert fald polstret bankkontoen godt og grundigt, da lørdagens Lottotal blev udtrukket. Han eller hun havde som denne eneste ramt de syv rigtige tal, og det bliver belønnet med otte millioner skattefrie kroner.
Den heldige spiller havde ramt rigtigt via spil på mobilen.
Men det var ikke denne eneste odenseaner, der havde heldet med sig lørdag aften. Hver uge trækkes der lod om to gange en million kroner i Millionærchancen, og en af vinderne havde købt sin kupon på Q8 på Hjallelsevej i Odense.
Den anden vinder spillede via telefonen og kommer fra Viborg Kommune.
– Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge, siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.