Han har prøvet lidt af hvert i dansk showbiz, men Jacob Haugaard blev alligevel ganske rørt over en helt speciel overraskelse ved "Årets Optimister" i 'Terminal 13 i København.
Jacob Haugaard var selv på scenen for at modtage en pris og selvfølgelig den store hæder i kategorien kultur.
Prisen blev overrakt af Preben Kristensen, men da Jacob Haugaard havde takket for prisen og allerede forladt scenen, blev han pludselig kaldt tilbage.
I en video på storskærmen var der nemlig en helt speciel hyldest fra den mangeårige partner Finn Nørbygaard, som sendte en rørende og meget personlig hilsen til makkeren.
Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard opnåede stor popularitet som duoen "Finn & Jacob", der nærmest i en periode havde kultstatus i Danmark i slutningen af 1980’erne.
Blandt andet som ja-dak'ende buschauffører, i squash-reklamer og med flere film om "Jydekompagniet".
Årets Optimister 2025:
- Årets Optimist: JunkFood - Rasmus Munk og Jeanette Duus
- Æresprisen: Anders Matthesen
- Erhverv: Gun-Britt Zeller
- Kultur: Jacob Haugaard
- Sport: John Petersson
- Inspiration: Pelle Hvenegaard
- Publikumsprisen: Thin Blue Line - Stine Ølshøj
- Børn & Unge: Get2Sport