Gymnasieelever: For svært at skifte spor og tage en faguddannelse
Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, så gerne, at det var lettere at få merit i forbindelse med skift fra gymnasiet til erhvervsuddannelse. Foto: Liselotte Sabroe/RitzauScanpix
Det skal være lettere for gymnasietrætte unge at skifte spor og tage en faguddannelse, lyder det fra 3F. Eleverne er positive, men systemet gør det svært for mange at skifte, fortæller formand.

Der sidder skoletrætte elever på de danske gymnasier, som kunne have godt af at skifte spor og komme på en erhvervsuddannelse i stedet. Derfor burde der være mere vejledning omkring mulighederne for at skifte.

Fagforening: Få gymnasietrætte unge over på en erhvervsuddannelse

Det mener Per Christensen, der er formand i fagforeningen 3F. Torsdag præsenterer regeringen sit udspil om erhvervsuddannelserne. I den forbindelse har 3F otte forslag til hvordan man styrker de danske erhvervsskoler.

- Vi skal blandt andet sikre, at gymnasietrætte unge rådgives mod erhvervsuddannelserne, siger Per Christensen til Avisen.dk.

Gymnasieeleverne er selv åbne over for idéen, men de fremhæver, at der skal ske ændringer i uddannelsessystemet, hvis det virkelig skal batte.  

Det kan nemlig være svært at få merit for det, man har studeret på gymnasiet. Det skaber en risiko for, at man skal starte helt forfra, hvis man skifter spor midt i sin ungdomsuddannelse.

- Grundlæggende synes jeg, det er en god idé. Men som det er spundet sammen lige nu, så er der ikke gode muligheder for en flydende overgang fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse. Derfor tror jeg, at nogle vælger at gøre gymnasiet færdigt, inden de så måske tager en erhvervsuddannelse, siger formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen, til Avisen.dk.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 11.000 starter på en erhvervsuddannelse efter at de har fået studenterhuen på. Det svarer til 17 procent.

Flere uddannelser styrker

Både elever og ledere på gymnasierne fremhæver dog, at der er fordele ved at have et studenterbevis i den ene hånd, og siden et svendebrev i den anden.

Formand i Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, påpeger, at faglærte med en gymnasial uddannelse har en ledighed på 5 procent, hvor ledigheden for dem uden ligger på 9,9 procent.

Hun er ikke modstander af et forslag om mere vejledning til gymnasieelever, men så hellere mere fokus på de unges vejledning, når det kommer til uddannelsesmulighederne efter gymnasiet.  

- I Danske Gymnasier ser vi positivt på, at man gør det legitimt at tage en erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse. I det komplekse samfund vi lever i, kan der være mange fordele i at have viden indenfor både det teoretiske og praktiske, siger Birgitte Vedersø til Avisen.dk.

Se 3F's otte forslag her:

3Fs bud på at få flere gennem erhvervsuddannelserne

1. Afskafomprioriteringsbidraget fra 2019

Omprioriteringsbidraget på to procent skal væk. Detundergraver kvaliteten af uddannelserne. Regeringens intentioner om attilbageføre pengene til det samlede område hænger ikke sammen medvirkeligheden. 

 2. Let unges adgang tilgrundforløbene

Der skal gives adgang til det 20 ugers ”Grundforløb 1” forelever, der har forladt folkeskolen for op til to år siden. I dag ergrundforløbet kun åbent for elever, der kommer direkte fra 9.-10 klasse.

3. Skab fleksibilitetfor voksne

Det skal gøres meget nemmere for voksne at starte på enerhvervsuddannelse. I dag er voksne fx tvunget til at få merit. Samtidig bør et grundforløb give adgang til flerehovedforløb – ikke mindst uddannelser med gode praktikmuligheder. 

4. Styrk elevernesretsstilling

En elev, der bliver opsagt i prøveperioden og ønsker atstarte i skolepraktik, skal i dag bevise, at han/hun ikke var skyld iopsigelsen. Virksomheden har ingen forpligtelse til at begrunde opsigelsen.Derfor står eleven uden mulighed for at komme videre, og det giver stortfrafald. Dette skal ændres, så eleven kan fortsætte i skolepraktik, hvis detudbydes, indtil eleven finder en ny praktikvirksomhed. Ved opsigelser, derender i det fagretslige system, skal eleven ligeledes have adgang tilskolepraktik.

5. Øg mulighederne forvidereuddannelse

De videregående uddannelser kræver typisk, at den faglærtehar en række almene fag på gymnasialt niveau eller en hel gymnasial uddannelsebag sig. De krævede niveauer er ikke indbygget som en del af deres erhvervsuddannelse.Det er en fejl. Der er behov for at gøre det så let og ligetil for den faglærteat opkvalificere sig til at starte på flere relevante videregående uddannelser.

6. Flere skolebørn skalkende erhvervsuddannelserne

Brobygningen mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser skalstyrkes og det gode forløb og metoder skal udbredes, så flere anspores til atvælge erhvervsuddannelserne lige efter folkeskolen.

7. Vejled gymnasietrætteunge mod erhvervsuddannelserne

11.000 studenter finder hvert år vej til at starte på enerhvervsuddannelse. Der skal være en aktiv vejledning af studenter mod enerhvervsuddannelse parallelt med vejledningen til de videregående uddannelser.

 8. Begræns de korteuddannelsesaftaler

Eleverne mangler forudsigelighed om deres uddannelsesforløb,når de kun er i aftale i f.eks. syv måneder ad gangen. Adgangen til at oprettekorte uddannelsesaftaler skal begrænses og dette skal aftales af parterne bagtrepartsaftale II.