341 procent. Så meget højere er kirkeskatten på Samsø i forhold til Gentofte. Med 1,5 procent kirkeskat ligger kommunen på øen i Kattegat højest, mens Gentofte er at finde i bund med blot 0,44 procent - altså under en tredjedel af, hvad en samsing må bøde for medlemskabet af den danske statskirke.

Selvom en del af kirkeskatten bruges til udligning, så de dyre kommuner med høje procenter hjælpes en smule på vej af de med lavere satser, giver udligningsordningen ikke revolutionerende tilskud til borgerne i de kommuner, hvor kirkeskatten er banket helt i vejret.

På trods af den store prisforskel mellem de forskellige kommuner for folkekirkemedlemskab, får man ikke mere for sine penge hos de dyre. For Folkekirken tilbyder modsat kommunerne ikke forskellige serviceniveauer, og det får kirkeordfører i Dansk Folkeparti, Jesper Langballe til at overveje den nuværende opkrævningsmodel.

"Jeg kan da godt se den pointe, at der tilbudsmæssigt er forskelle i kommunernes service, og det er der ikke i tilbuddene i de forskellige kirker," siger han til Newspaq og fortsætter:

"Det er da et spørgsmål, man godt kunne tage op, om vi skal udligne lidt mere. For det er da en stor forskel på eksempelvis Gentofte og Samsø, det kan jeg da godt se. Det er noget, jeg vil undersøge og vende med kirkeministeren, næste gang vi er sammen," lyder det fra Jesper Langballe.

Han får prompte opbakning fra Socialdemokraterne til den sag.

"Der vil ikke være noget til hinder for, at alle danske skatteydere betalte én procent i kirkeskat til fællesfonden, der så fordelte pengene, men det vil regeringen ikke være med til," fortæller kirkeordfører Karen J. Klint (S) til Newspaq.

Hos de konservative mener man ikke, der er noget uretfærdigt i, at samsingerne bøder mere end gentofteborgerne.

"Det er acceptabelt, at der er store udsving i kirkeskatten modsat kommuneskatten, hvor man ikke jo ikke har mulighed for at melde sig ud. Så jeg synes ikke, at man skal lave om på det, det vil være skadeligt for Folkekirkens autonomi," siger kirkeordfører Rasmus Jarlov (K) til Newspaq.

Han mener samtidig ikke, at der er tale om en særlig stor portion af hr. og fru Danmarks løn, som spørgsmålet her drejer sig om.

"Det er ikke fordi, at det sådan i kroner og øre er en ret stor del af folks indkomst," vurderer Rasmus Jarlov.

Måske er det ikke en stor del af folks indkomst, folkekirkemedlemskabet koster her og nu, men set over et helt liv er der tale om ganske store summer.

Den uafhængige økonomiportal Mybanker har for Nyhedsbureauet Newspaq beregnet, hvor stor en opsparing man kan skrabe sammen til pensionisttilværelsen, hvis man siger nej til folkekirken. Forudsat at man vel at mærke melder sig ud som 18-årig og løbende sætter besparelsen ind på en opsparingskonto i banken.

En samsing med en årlig gennemsnitsindkomst 250.000 kroner vil have 304.253 kroner på kontoen som 65-årig, og tjener vedkommende i gennemsnit 500.000 kroner om året hele livet, vil det resultere i 588.497 kroner at forsøde den tredje alder med.