Enhver kvinde ved, hvad en velplaceret tåre kan gøre.

Derfor var Hillary Clintons våde øjne forleden intet mindre end en genistreg. Dels fik hun lidt tiltrængt sympati, men endnu vigtigere, en masse kvinder kunne pludselig identificere sig med hende, og det gav pote ved stemmeurnerne.

For gråd kan bruges, når man vil have sin vilje, men man skal græde med omtanke. For tårerne kan lige så godt give bagslag, forklarer businesscoachen Hanne Kierstein, der selv har en fortid som direktør i flere store danske virksomheder:

»En god leder står ved sig selv og er i kontakt med sine følelser. Derfor kan en leder sagtens græde, når det handler om noget følelsesmæssigt. Men ikke når det handler om jobbet og det ansvar, man har. Her skaber det kun utryghed, hvis lederen græder,« siger Hanne Kierstein fra Copenhagen Coaching Compagny.

Dårligt for karrieren

I jobbet som direktør har hun af og til mødt medarbejdere, der græd. Og det er ikke noget, der fremmer karrieren:

»Som leder skal man kunne rumme, at en medarbejder græder. Men der er stor forskel på, hvad der har fået gråden frem. Skyldes det noget personligt, er det helt i orden at græde, men er det arbejdsmæssigt, fordi man ikke har nået sine mål, så kan gråden ikke hjælpe en. Så bør det i stedet give anledning til bekymring. For så har medarbejderen været presset uden at evne at sige fra. Det skal selvfølgelig tages alvorligt, men det skaber ikke respekt,« mener Hanne Kierstein.

Det er psykoterapeuten Pernille Rishøj Boysen, der har specialiseret sig i stress og kommunikation, enig i, men hun mener dog, at gråd i nogle situationer kan bruges til at gøre én mere troværdig. Det var præcis derfor Hillary Clinton kunne græde med fordel, forklarer hun:

»Hvis man græder, fordi man i sit job kæmper for noget af idealistiske grunde og har en masse følelser involveret, så vil gråd være i overensstemmelse med det man står for. Så kan det skabe respekt. Men generelt skal man ikke græde i en jobsituation. Man kan ikke bruge det som en udvej i sit job,« understreger hun.