Tennisspilleren Roger Federer kører videre i US Open i sikker stil.
Natten til søndag dansk tid slog han franskmanden Adrian Mannarinno med slutresultatet 6-3, 6-0, 6-2.
Og for Federer var kampen nærmest noget, der bare skulle overstås. Han slog den useedede franskmand i en hæsblæsende kam, der blot varede 81 minutter fra start til slut.
- I aften var en af de aftner, hvor jeg spillede en rigtig god kamp. Og jeg er meget tilfreds med resultatet, lød det fra Roger Federer efter kampen, skriver Reuters.
- Da jeg havde første sæt, var jeg i stand til at holde mig foran. Og det er gør tingene en lille smule nemmere, sagde han.
Med sejren går grand slam kongen Federer videre til fjerde runde i US Open. Og i den næste kamp møder han spanske Tommy Robredo.
Det schweiziske tennisikon Roger Federer er blot seedet som syver i US Open - en turnering han ellers har vundet fem gange tidligere.
Og på papiret ser det ud til, at det ikke bliver den sidste kamp for Federer i turneringen, når han møder Robredo.
Den 32-årige tennisspiller har vundet alle de 10 tidligere kampe, hvor de to er tørnet sammen.
/ritzau/Reuters