Mariann Thorhauge blev fyret fra den pakistanske ambassade, fordi hun blev gravid, skriver Berlingske.
Nu retter hun i et åbent brev henvendelse til udenrigsminister Villy Søvndal (SF), for at få ham til at lægge pres på den pakistanske ambassade.
Ambassaden skylder hende ifølge en dom fra retten i Lyngby 600.000 kroner i erstatning.
” Villy Søvndal, jeg henvender mig nu direkte til dig for at få hjælp. Jeg vil bede dig om at gå aktivt ind i min sag og få den pakistanske ambassade til at efterleve en dom afsagt af en dansk domstol og betale mig de penge, de skylder mig,” skriver Mariann Thorhauge i brevet ifølge Berlingske.
Den 10. oktober holdt Udenrigsministeriet møde med den pakistanske ambassade om sagen, men ambassaden afviste at efterleve dommen.