På den ene side af billedet sidder en dansk familie i en minimalistisk sofa, to kvinder strikker flittigt, og der står kaffe på sofabordet. I den anden halvdel af maleriet sidder en tyrkisk familie i en spraglet sofa med et farvestrålende vægtæppe i baggrunden. Også her er kvinderne i gang med at strikke, og i små glas med guldkant står tyrkisk kaffe på bordet. Situationen er ens, men der er en verden til forskel på farverne, interiøret og påklædningen.

»Hvorfor mødes vi ikke over sofabordet,« udbryder billedkunstneren Rikke Rohde spontant og konfronterende. I sin kunst arbejder hun for øjeblikket på at vise, hvordan vi på tværs af kulturer i mange situationer lever ens.

Positive fortællinger

De seneste år har Rikke Rohde mødt 15 indvandrere over deres sofabord, interviewet dem om deres liv og prøvet at indfange deres historie på lærredet. Alle indvandrerne skulle have succes og være tilknyttet arbejdsmarkedet.

»Jeg syntes, at indvandrerdebatten var blevet alt for skinger, og det ville jeg gerne ændre. Jeg ville gerne fortælle den positive historie om integration i stedet for den negative,« fortæller billedkunstneren, som godt var klar over, at hun kunne klandres for at lave politisk kunst.

»Hvis jeg havde lavet det her projekt for 10 år siden, havde jeg været så meget til grin. Der er nok nogle, der stadigvæk synes, at det her er vældig frelst. Dem om det. For mig er det ikke nok at lave noget på et lærred, der ser godt ud. Kunsten må gerne være nødvendig, og det er det her,« mener Rikke Rohde.

Rejselysten maler

Nysgerrigheden over for andre kulturer ligger dybt i billedkunstneren, som har boet et år i Ghana, hvor hun giftede sig med en afrikansk mand. Sammen har de en datter.

Derudover har hun studeret i Moskva og rejst i Marokko, Mali og Usbekistan. I sit arbejde har hun været opslugt af, hvordan hun kunne portrættere folk fra en anden kultur.

»Jeg ville lade mig påvirke af de mennesker, jeg mødte. Malerierne er blevet meget forskellige, og nogle er overdrevet i farverne ud over, hvad jeg selv synes er pænt. Men billederne er skabt for at fortælle en historie, ikke for at være pæne,« konstaterer hun.

Knæk koden

I billederne skildrer hun højde- og lavpunkter i de femten indvandreres liv for at føre dem frem til, hvor de står i dag. Ofte viser baggrunden historien, mens hovedpersonen står smilende i forgrunden. Indimellem har hun tilført malerierne forskellige symboler.

»Billedkunst består meget af koder. Hvis man stiller sig op foran et kunstværk og tror, man kan forstå det med det samme, så har man misforstået noget. Kunst er meget mere kompliceret. Den vil vise dig noget, hvis du kan knække koden. På samme måde er det at møde andre kulturer,« mener billedkunstneren, som håber, at folk bliver klogere både på kultur og kunst ved at se udstillingen.