Den danske NHL-spiller Frans Nielsen sikrede natten til fredag dansk tid et enkelt point til sit hold New York Islanders i kampen mod topholdet Washington Capitals.
Den tidligere Herning-spiller udlignede til 2-2 med under to minutter tilbage af kampen og sendte dermed opgøret i overtid.
I forlængelsen var gæsterne fra Washington stærkest. Justin Williams afgjorde kampen med målet til 3-2, men Nielsens udligning gav altså Islanders det ene point, som et overtidsnederlag medfører.
Islanders' John Tavares stod for målet til 1-0, mens den russiske superstjerne Alex Ovechkin stod for begge Washington Capitals' i anden periode.
Med sejren har Washington nu 88 point for 56 kampe, hvilket er bedst af alle hold i NHL.
New York Islanders er nummer tre i samme division med 67 point.
Mikkel Bødker blev noteret for en assist, da Arizona Coyotes hjemme vandt med 6-3 over Dallas Stars i et underholdende opgør med hele 81 skudforsøg.
Nikolaj Ehlers var også med i et målrigt opgør, da hans hold Winnipeg Jets tabte udekampen mod Tampa Bay Lightning med 5-6 efter straffeslagskonkurrence, selv om skudstatistikken hed 41-26 i Jets' favør.
Ehlers lavede ingen point i kampen, og han brændte holdets femte forsøg i straffeslagskonkurrencen, hvorefter Steven Stamkos afgjorde sagerne på Tampa Bays femte forsøg.
Frederik Andersen måtte vige pladsen i Anaheim Ducks-målet for kollega John Gibson i udekampen mod Vancouver Canucks med Jannik Hansen på holdet.
Det udnyttede isens eneste danske islæt til at sætte en reducering til 1-4 ind. Anaheim vandt alligevel kampen sikkert med 5-2.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.