Vælgerne har ved det kommende folketingsvalg sat klimaet højt på dagsordenen, og politikerne kappes om at være mest ambitiøse, men forskellen på effekten af de toneangivende partiers klimapolitik er til at overse.
Det vurderer forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), skriver Jyllands-Posten.
Eksperter fra DTU har regnet på klimaeffekterne af alle partiernes politik.
Modellen regner på CO2, mens andre klimagasser – herunder fra dele af landbruget – ikke er medregnet. Modellen dækker 80 procent af Danmarks udledning af klimagasser.
Bundlinjen i beregningerne er, at regeringen, S og R præsterer næsten ens på målet om at reducere Danmarks CO2-udledning.
- Forskellen mellem partiernes klimaplaner er ikke så stor, som man måske skulle tro – i hvert fald ikke, når man måler på CO2-udledning, siger ph.d.-stipendiat på DTU Mikkel Bosack Simonsen, der er én af forskerne bag udregningerne, til Jyllands-Posten.
Ifølge dem vil regeringens klimaudspil føre til, at CO2-udledningen i 2030 er reduceret med 61,9 procent i forhold til 1990.
Socialdemokratiets klimaplan reducerer udslippet med 62,2 procent, og i 2050 er reduktionen i de to planer den samme, 79,9 procent.
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener, at oppositionen puster uenighederne i klimadebatten kunstigt op, selv om der "reelt ikke er stor forskel".
Dan Jørgensen, folketingspolitiker for Socialdemokratiet, kalder beregningerne "meget misvisende".
Han henviser blandt andet til, at dele af landbrugssektoren ikke er medregnet.
Derudover mener S-politikeren, at det er uretfærdigt, at regeringen får medregnet tre havvindmølleparker fra energiaftalen mellem Folketingets partier, når regeringens oprindelig udspil indeholdt en.
- Vi har tænkt os at lave en klimapolitik, som er så ambitiøs, at vi lever op til vores internationale forpligtelser. Det vil vi gøre igennem en klimalov med klare mål og lovgivning, og det er den helt store forskel, siger Dan Jørgensen.
Han peger på, at S vil have en bindende klimalov, der år for år forpligter den siddende regering.
Det kan forskernes model ikke måle effekten af.
Forskerne har ikke regnet på politikken fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen, da de ikke har fremlagt egentlige klimaplaner.
Beregningerne viser, at kun Enhedslisten og Alternativet hidtil har fremlagt en politik, der sikrer, at Danmark kan leve op til målet i klimaaftalen fra Paris, om at klodens temperaturstigning helst skal holdes under 1,5 grader.
- Det handler ikke om at gøre noget, det handler om at gøre nok, siger klimaordfører Rasmus Nordqvist (AL) til Jyllands-Posten.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet fortæller i Jyllands-Posten, at han ikke er begejstret for den måde at bruge modeller på.
- Forskellige modeller vil per definition give forskellige resultater. Et scenario hænger uløseligt sammen med den model, den er lavet på. Og hele tanken om at bruge én bestemt model til at fælde dom over alle partiernes politik er forkert. Derfor synes jeg, det vil være synd, hvis DTU og modellen bliver misbrugt i en valgkamp, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/