For dårlig kontrol med psykisk syges medicin

Der er alt for lidt kontrol med den stærke medicin, der bliver givet til psykisk syge på botilbud og plejehjem.
Arkiv. Antipsykotisk og beroligende medicin kan give alvorlige bivirkninger og være direkte livsfarlig, hvis det bliver brugt forkert.
Arkiv. Antipsykotisk og beroligende medicin kan give alvorlige bivirkninger og være direkte livsfarlig, hvis det bliver brugt forkert. Foto: Colourbox

Det afslører en ny stikprøveundersøgelse, Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag.

- Vi var ikke klar over, at det stod så ringe til, som vi faktisk har set i den her stikprøveundersøgelse, siger tilsynschef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons til DR Nyheder.

Antipsykotisk og beroligende medicin kan give alvorlige bivirkninger og være direkte livsfarlig, hvis det bliver brugt forkert.

Derfor har Sundhedsstyrelsen kortlagt 92 botilbud, plejecentre- og hjem, hvor der blev givet usædvanlig høje doser medicin mod psykisk sygdom.

På trods af det høje medicinforbrug havde kun et ud af ti steder instrukser for, hvordan effekt, bivirkninger og komplikationer i behandlingen skulle overvåges.

Tilsyn viste problemer Styrelsen tog desuden på tilsynsbesøg på 26 af stederne. Her viste det sig, at den også var gal med beboernes individuelle journaler.

Under halvdelen af journalerne indeholdt de nødvendige planer for at overvåge bivirkninger.

- Det er vigtigt at overvåge bivirkninger. Hvis man ikke gør det, kan det i værste tilfælde føre til, at patienterne bliver så syge, at de skal indlægges, og i de allerværste tilfælde kan det føre til dødsfald, siger Anne Mette Dons.

Det er lægerne, som er ansat i regionerne, der har ansvaret for, at beboerne får den rigtige mængde medicin, og at behandlingsplaner bliver skrevet ind i beboernes journaler.

Til gengæld skal personalet ude på de kommunale botilbud og plejehjem sørge for, at beboerne tager deres medicin, og de skal overvåge, hvis beboerne ikke kan tåle det. Men samarbejdet mellem kommuner og læger kan være en del af problemet.

Ifølge undersøgelsen fortæller hver femte leder på botilbuddene, at de ikke vidste hvilken læge, der havde ansvaret for patientens behandling, ligesom de oftest ikke kendte grunden til, at patienten fik en bestemt behandling.

- Der er ikke noget godt grundlag for at samarbejde, hvis man ikke ved, hvem man skal samarbejde med, konstaterer Anne Mette Dons overfor DR Nyheder.

Kun toppen af isbjerget Selvom der kun er tale om en stikprøveundersøgelse, vurderer Anne Mette Dons, at problemet rækker ud over de undersøgte steder.

Styrelsen vil nu forsøge at løse problemet sammen med blandt andet kommunerne og psykiaterne. Psykiaternes faglige selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, erkender, at der skal rettes op.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok. Vi skal ære rigtig gode til at holde øje med bivirkninger, og vi skal i det hele taget være gode til at være opmærksomme på den fysiske tilstand hos vores patienter, og specielt den her meget udsatte gruppe, siger Jeanett Bauer, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, til DR Nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.