Foghs ministre er limet til taburetten

Anders Fogh Rasmussen skifter kun sjældent sine ministre ud. Han ikke tror på fyringer og rokader som politisk våben, og så har han Dansk Folkeparti i ryggen, vurderer politiske iagttagere.

Forbrugerminister Lars Barfoed skal sandsynligvis heller ikke aflevere nøglerne til ministerbilen denne gang.

For statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skifter kun sjældent ud på ministerholdet, selvom hans ministre er havnet i en stribe uheldige sager gennem årene.

Mens hans forgænger på posten, Poul Nyrup Rasmussen (S), benyttede sig af ministerrokade fem gange på seks år, har Fogh Rasmussen kun benyttet sig af ministerrokade en enkelt gang.

»Fyringer og regeringsrokader er noget, Anders Fogh meget, meget nødigt gør. Hans analyse er, at Nyrup i sin regeringstid ofte ikke slap godt fra nogen af delene,« siger politisk kommentator ved Dagbladenes Bureau Helle Ib.

Hun bakkes op af journalist og politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

»Hvor Nyrup brugte det som et politisk instrument at fyre eller rokere ministre, når han var trængt, har Fogh den modsatte strategi,« siger han.

Men ministerfyringer og rokader afhænger også af den aktuelle parlamentariske situation:

»I en mindretalsregering uden fast flertal, som for eksempel Nyrups var i 90?erne, vil ministerfyringer oftere komme på tale for at tage luften ud af kritiske sager. Foghs situation er unik, fordi han har en mindretalsregering, men med et fast flertal,« siger lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Derfor behøver Fogh ikke at rette sig efter andre end Dansk Folkeparti, som til gengæld kræver modydelser for at holde hånden under regeringens ministre, understreger Kasper Møller Hansen.

Når Dansk Folkeparti gang på gang har haft VK-ministres skæbner i hænderne, får det partiet til at fremstå magtfuldt, men taktikken har også konsekvenser, vurderer chefredaktør på Se & Hør Henrik Qvortrup.

»Faren for Pia Kjærsgaard er, at befolkningen vil opfatte Dansk Folkeparti som halevedhæng til regeringen, hvis partiet ikke snart gør alvor af alle deres mange trusler mod Foghs ministre,« siger han.

Når Dansk Folkeparti sandsynligvis heller ikke denne gang vælter forbrugerminister Lars Barfoed, skyldes det strategiske overvejelser i DF-toppen, vurderer Helle Ib.

»Kalkulen hos DF har nok gået på, at regeringen og dermed grundlaget for VKO-flertallet har været ude i så mange problemer den seneste tid, at risikoen ved at fyre en konservativ minister er for stor. Desuden ville DF risikere, at den resterende opposition løb af med æren for fyringen,« siger hun.

FAKTA:

Udpluk af ministersager i Foghs regeringstid:

Forbrugerminister Lars Barfoed (K)

Det er endnu uklart om det seneste års kødskandaler og svigt i fødevarekontrollen ender med at koste ham ministertaburetten. Oppositionen ønsker ham fyret, men DF har endnu ikke bestemt sig.

Trafikminister Flemming Hansen (K)

Sag på sag om forsinkelser i to togdriften og manglende vedligeholdelse af jernbanerne fik DF til i efteråret 2005 og igen i foråret 2006 at true med at tvinge ham fra ministertaburetten. Men DF ombestemte sig, og han sidder der endnu.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V):

Da socialminister Eva Kjer Hansen (V) i efteråret 2005 talte for øget ulighed, var DF igen parat til at vælte hende, men da det kom til stykket, endte det blot med en reprimande fra statsministeren.

Tidl. forsvarsminister Svend Aage Jensby (V):

Svend Aage Jensby valgte selv at gå af i 2004, efter at han flere gange havde skiftet forklaring om Iraks masseødelæggelsesvåben og havde udtalt sig offentligt om fortrolige forhold. Dansk Folkeparti bakkede hele vejen Jensby op.

Tidl. kirkeminister Tove Fergo (V):

Da Tove Fergo i vinteren 2004 måtte bede om en ekstra bevilling til Kirkeministeriet efter et årelangt økonomisk roderi, ville DF ikke være med til at vælte hende. Hun røg ved Foghs hidtil eneste ministerrokade og er i dag ikke længere medlem af Folketinget.

Finansminister Thor Pedersen (V):

I 2002 så det slemt ud for finansministeren, da han først forsøgte at bortforklare, men siden hårdt presset indrømmede, at han ikke boede på sin landejendom i Rørvig, som han hævede EU-støtte til. Han slap med skrækken, fordi statsministeren ikke kan undvære ham, og fordi han har et godt forhold til DF?s finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.