Regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen er fredag over middag blevet enige om en første delaftale under de trepartsforhandlinger, som blev skudt i gang før vinterferien.
Den slår blandt andet fast, at der bør ske et "paradigmeskift" i kommunernes integrationsindsats, og at man bør tage hensyn til jobmulighederne, når det besluttes, hvor flygtninge skal bo.
Derudover lægger aftalen op til, at flygtninge som udgangspunkt skal betragtes som jobparate og forsørge sig selv, med mindre de er traumatiserede eller fejler noget andet.
I praksis betyder det, at kommunerne skal have mulighed for at fritage flygtninge fra at bruge systemet Jobnet, der er et krav til danske ledige. Det er nemlig kun på dansk.
- I stedet for at vi i dag har danskundervisning som det primære og beskæftigelse som det sekundære, så får vi fremover beskæftigelse og selvforsørgelse som det primære, siger beskæftigelsesminister Jørn Neegaard Larsen (V).
- Aftalen er rimelig ambitiøs på kommunernes vegne i, hvad vi skal gøre. Der er vi helt afhængige af, at der også er et arbejdsmarked at få flygtningene ud på, siger Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening.
For Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, har det været vigtigt at få med, at flygtninge skal bo der, hvor jobbene er.
I dag fordeles flygtninge ud fra kvoter, der fastsættes uden hensyntagen til hverken jobmuligheder eller flygtningenes kompetencer.
- Fremover skal det være et helt centralt hensyn, at der skal være jobmuligheder. Hele trepartsdrøftelsen går jo ud på at få et meget stærkere jobfokus i indsatsen, siger Holbraad.
Martin Damm fra KL understreger dog, at kompetencer og jobmuligheder kun er et hensyn blandt andre, når flygtningene skal fordeles mellem kommunerne.
LO's formand, Lizette Risgaard, siger, at aftalen kun er en lille del af en samlet trepartsaftale. For hende er det afgørende, at der også tages hensyn til de ledige og dem, der mangler praktikpladser.
- Der er ikke flere job i morgen, end der var i dag. Der er mange bekymrede, der står derude i forvejen og mangler et job, siger Risgaard.
- Vi har lovet hinanden, at vi finder en balance, så der også bliver taget hånd om Peter, Søren og Sofie, der ikke kan få en elevplads, og Petersen og Hansen, der ikke har kunnet får et job.
Det er nu op til regeringen at forhandle med kommunerne om, hvordan det så skal foregå i praksis. Det kommer til at ske i de såkaldte topartsforhandlinger, der kører parallelt med trepartsdrøftelserne.
/ritzau/