En mor har lagt sin TikTok-konto ned, efter hun fødte sin søn, Cassian, på sin fødselsdag på et unavngivet hospital i USA. Over 35 millioner views har hun indtil videre fået på sit opslag.
Men Cassian var heller ikke nogen lille fødselsdagsgave. Han vejede 5,8 kilo – og normalvægten for nyfødte er mellem 2,5 og 4 kilo.
Man kunne se hendes enorme mave i en hospitalskittel et par timer før fødslen, som hun postede. Og et billede af en stor skrigende Cassian, da han var kommet til verden. Der er ikke nogen informationer, om Shelby fødte naturligt eller ved kejsersnit.
Men Guinness rekordbog banker dog ikke på hjemme hos de nybagte forældre. Mange babyer har store fødselsvægte indimellem.
Den største danske baby kom til verden i 1988 på Glostrup Sygehus. Rune Majgaard vejede 6150 gram.
Og verdens hidtil tungeste nyfødte er en italiensk dreng, der i september 1955 kom ud med en vægt på 10,2 kilo.
Mange muntre kommentarer og lykønskninger fik den nybagte Shelby Martin på sin TikTok-konto:
"Tillykke, men lov mig lige, at du fødte ved kejsersnit..."
"Kørte Cassian jer så alle sammen hjem bagefter...?"